Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
Repræsentanter.1 Vistnok synes ogsaa i Norge en lignende
Tendents at have gjort sig gjeldende som i Danmark og
Sverige, forsaavidt som de af Kongen uddelte Verdigheder og
Privilegier, skjønt de efter Loven og efter sit oprindelige Væsen
vare rent personlige, alligevel gik over til at blive faktisk
arvelige, saa at en Hirdmands eller endog en Sysselmands Søn
ansaaes for at have et Krav paa at opnaa Stillingen efter sin
Fader.2 Men naar Sysselmændenes og de øvrige kongelige
Tjeneres Anseelse voxede, var det ene og alene en Følge af,
at Kongedømet selv havde udvidet sit Omraade og samlet i sin
Haand al den Myndighed, der tidligere havde været delt med
den lokale Høvdingmagts Repræsentanter; det havde derimod
ingen Sammenhæng dermed, at man begyndte at sondre mellem
Ståt og Kongedøme og at betragte hin som noget dette
overordnet; de to vare altfor nøje forbundne i Folkets Traditioner
og historiske Bevidsthed til at kunne skilles ad.
Thronarve-følgen var og vedblev at være Hovedstykket i Norges Statsret.
Man forandrede den gjentagne Gange i det Enkelte, tildels af
Hensyn til praktiske Behov; men Principet om Kongedømets
strenge Arvelighed fastholdtes urokkelig i Lovgivning som i
Folkemening. Kongens Ret til at styre Landet forestilledes at
være en ham eller hans Æt ubetinget tilkommende. At
kon-trolere ham i denue Styrelse eller at dele Magten med ham
maatte synes et Indgreb i den Ejendomsret, hvorpaa
Samfundets hele Retsorden hvilede. Der var saaledes ikke levnet Plads
for nogen selvstændig Repræsentation af Staten ved Siden af
ham. Hans Raadgivere og Tjenere kunde, trods deres stigende
Anseelse, ikke frigjøre sig fra det personlige
Afhængighedsforhold, hvori de fra først af vare stillede; naar de deltog i
Landsstyrelsen, saa var det udelukkende paa Kongens Vegne
og i hans Navn; nogen anden Kilde til offentlig Myndighed
end denne gaves ikke, erkjendtes ikke.
Vi have seet,3 hvorledes ogsaa efter Magnus Lagabøters
Lovgivning Odelstanken vedblev at beherske alle Retsforhold inden
det norske Samfund. Kongedømet var en Odel, og da Konge-
1 N. L., IV. 6.
2 I Retterboten af 1308 heder det: „Ef peir (d. e. Sysselmændene) finnaz
lægliga ok linliga fram hafa farit wid almugan, fa skolu feir halida
sys-lum sinum medan feir lifa; nærrmeirr skulu ok feirra synir wera sva
framt sem feir brjota æigi wid konungdominu ok waara fegna."
3 Se ovenfor S. 235 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
