Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVI
hundre(d)-år. Men i var tid hålder deres efterkommere i målstrævet der
nede for, at det at avløse franske eller andre romanske ord med tyske ikke
er stort bedre «u at drive djævler ut med andre djævler eller ved hjælp
av Beelsebub, djævlernes øverste, og er derfor nu i fult ards^d med at gøre
18de hundredal malgLsruing om igen, idet de som andre skatte
gravere roter om i sine danske gravhauger og i alle fal’, når lån skal gøres,
går til broder- og grannelandene i norden hellere æn sydover, og med den
følge, at dog en del av gælden til tyskerne er kvittet i løpet av denne siste
menneske-alder*). Og vel er det; ti skulde fortyskningen" ha gåt frem
i samme mål som engang, så kunde tyskerne gærne ha falt på at ville
„annektere" hele Danmark av samme grun som de i sin tid gjorde det med
Sønder-Jylland, den grun, at målet tilhørte dem og følgelig folket med.
De danske målstrævere eller -rensere vedkænner sig altså ikke den
lære, som har været forkynt også hos os, at infødde ords ret skulde være
frahævdet disse og tilhævdet de tilsvarende fremmede, såsnart det hadde
lyktes de siste at trænge landets egne barn ut av deres arv og odel i en
vis tid, en menneske-alder eller to. En bedre adkomst til iukSdBrst «su at
ha levet i landet i en vis tid var det derimot, om de — i løpet av flere
eller færre ar — hadde set sig istand til at vinne stor utbredelse i mm,
d. s. at bli godkænt og tat i bruk av alle samfunds-klasser over det hele land.
Til forståelse av, hvad læseren vil finne hist og her i ordboken, er
det vel ikke overflødigt at minne om, at et ord, som egentlig er lånt fra
tysk eller derfra ført over i norsk form, undertiden likeså vel kan gælde
for iutsd her i landet, som det gør i Tyskland, når «must i det og ord
dannelsen er slik, at det likeså gærne kunde ha opståt her først som der.
Forord, Fortale smaker således viBtuoil av tysk Vorwort, Vorrede og er vel
snarest laget efter dem som mønster, men da vi har rå-æmnet til det, orda
og tale" nemlig, også i norsk, tilmed i * og i gl. norsk, ma de vel kunne
gå for god vare også hos os. (Jfr. ordboken under For; *forord er tryk
fejl for forord, — uten *). Likeså med t. d. uomgjengelig, efter t. unum
ganglich; omgjængel. for omgangel. kan vel forsvares med *, som har omlyden
æ i samme familje: omgjængeleg, uvorvel meningen er en noget annen. For-
SJænger, gobgjcenger, Søggjcenger (t. Vor-, Fust-, 3ttiifstgganger) for -ganger
sr derimot mindre lovlige, da var almue her har -gangar: føre-gangar, fot
gangar, laus-gangar, ikke -gjængar. Mk. og dansknorskens ©angeren graa",
ikke ©jængeren.
*) Mens rigtignok en og annen i al stilnet gældbinder sig påny.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
