Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord - Om hvorledes ordene er skreven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVII
Om hvorledes ordene er skreven.
<VokBtaveriuB6n, t. die Buchstabirung : dsdrs: bokBtavinBsn, BtavinFsu.)
Engang tænkte jeg at ta det med ordene av folkemålet likesom As
bjørnsen og Moe har gjort i æventyrene, idet de mest har givet både bøj
ningen og stammerne den skikkelse, som vi hittil har lært i skolerne, eller
msd andre ord: de bar støpt omtrent alting i Bogsprogets", i dansknorskens,
form. Men jeg opgav tidlig denne tanke som nu mindre tidssvarende, og
fant det rettere at opføre dem i hovedsaken i den skikkelse, som de har i
I. Aasens „Norsk Ordbog". Kun har jeg villet udtrykke deres lydelse noget
nærmere efter talens virkelighet, æn I. A. av historiske, oldnorske, hensyn
har ment at burde gøre. For hans waabne" e—i—o — u — y har
jeg således for det meste Bat henhåldsvis æ — e — a — o — ø, dog
gærne med undta’k for de ords vedkommende, som også i dansknorsken har
bokstaven for lukket lyd, mens uttalen har den tilvarends åpne (såsom *love
med o", efter uttalen: låve). Men for at hvert ord let skal kunne finnes
igen i hans ordbok, har jeg sat hans bokstav i inskudstegn (parent.). Herav
sn mængde parenteser. Læsar(e), lekam(i), tåke(o), lomme(u), dør(y) vil
da sige, at iLLBar i hans ordbok ma søkes under Le-, lekam under Li-, tåke
under To-, lomme under Lu-, dør under Dy-, Denne (e) er dog iblant ikke
sat til, da mm a? utallige ganger svarer til I. A.s e, så læseren snart ikke
længre tiltrænger dette tinsssrpsk. Denne Bkilua’ mellsm vår staving med
fører til dels andre ulikheter, idet jeg efter ganebokstaverne, altså efter g —
k _ (og sk), sætter j til i samme tilfæller som dansknorsken, nemlig sæd"
vanlig forved e — æ — ø, mens ban utelader samme forved ei og øi like
som forved aaben" i og v, som jeg skriver med e og ø, altså med j
torvs<l. Han får således Geit, gøyma, keik, køyra, skeiv, skøyta, girug,
6^Fr, kita (as kildre), kylja skipa, skyna, — jeg derimod gjejt (jeg skriver
ej, øj mot hans ei, øy), gjøjme (jeg bruker e, ikke a, i infin. og hunkøns
ord), k^jsM, k^^rs, Bk^s^v, BkMs, gjerog, gjøgr, kjete, kDl^s, BHsps, skjøne.
Dobbelt" selvlyd (ee — ii — oo) efter st ord mærker ikke, at selvlyden
i det er lang, men at den er lukket, o: er en virkelig e-, i-, o-lyd. Således
med frette(ee), otte(oo), som forbyder en uttale som frætte, åtte. Gåse-øjne
( Anf^rselstegn") om et ord viBsr, at det er mindre ægte el. norsk. Så
ut bringe". Br. sr ni. tysk. Det samme gør tegnet [ forved ord av
folkemålet.
En annen kilde til mange parenteser er utsagns-ordenes (verbernes)
bøjning. Også heri nytter jeg I. Aasens mærker. Hate (ar) vil sige, at
l-Nkksii er: (eg) hatar — hata(de) — hata(d). Så (-dde) sr = sår —
sådde — såd’. Døme (-de) er = dømer — dømde — dømd. Lyse (-te)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
