Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord - Om hvorledes ordene er skreven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVIII
er – IvBer — IvBte — IvBt. BeuHe (e) er ->– 86uHer — BenHe (lor BenH-He^
— BenH. liiste (-6) er –-» riBter — riBte (kor riBt-te) — riBt.
VeH orHeus meH Bt«Lrk daning BNtteB HatiHBlormeu (imvsrl.), og nuHer
tiHen tillWgBlorm6u spartio.) meH, kul’t ut.
(— o’k — leket, e). Los I. (ek —ok — eket)
For at undgå at utvide bruket av tvifåldig (dobbelt) medlyd, som i
sin tid hos os har våldt — og i Sverige Nnuu valHer så megen ulejlighet,
skriver jeg apostrof-tegnet (ikke at forblande med tonetegnet, centen), der
I. A. har men dansknorsken ikke. Det samme gør jeg for
at vise lang selvlyd, der jeg synes, det tiltrænges, især nu i førstningen.
Skræp’(e) skrives altså av I. A. sllrepp, og hans Tol blir hos mig til tå’l.
Tål, med apoBtr. til a, står altså for taai. Jfr. fal’, o: Fald, og fa’l, o:
till!^pB, stat’! og sta’t, hat’ og ha’t, tak’ og ta’k. Alle ord, som hører til
vårt almuesmål, og som ikke er IISLUueIiFS på mssrllsr for llelu, b<^uiuF eller
uttale el. på egne endelser, f. e. -leg, -sam, -og, har fåt en stjærne (*)
forved sig. D. * er = dansk folkemål og sv. * = svensk folkemål.
Om den egentlige rstBicriviiiilF og trykken kan mærkes, at hvad
som skal uthæves som hørende til det nedarvede og tilvante bokmål ( Skrift-
B
sproget", Bogsproget", „Dansken"), altså det, som skal forklares eller få
avløsning, og særlig alle «tittel-" eller opsæt-ord er sat med den hittil gæl
dende bokstav(er)ing og med norske bokstaver (Fraktur), mens derimot for
klaringerne selv, for så vidt de er hentet fra vort gængse (dansknorske)
ordforråd, er stavet efter stokholms-retskr. — av 1869 — (så langt da,
som denne rækker), og er, likesom det, som er optaget av folkemålet, sat
med latinske bokst. Boken følger altså egentlig tre inbyrdes noget avvikende
stavinger el. Eetskrivnings-Systemer", til meget bry lor tryk-retterne (Kor
rekt.), men vistnok til adskillig lettelse for dem, som skal bruke den. I en
del ord er jeg med vidende og vilje chssvn (iulcoUB.), for at la brut’ vej for
nye former. Således i stavingen ær, hær, dær ved siden av er, her, der.
Likeså i former som tar, tat, optat, drar, drat, giv, git, i likhet med bru(d)t,
du(H)t, 8llii(H)t m. fl. av samme slag.
At j i ord av * ikke som i den av dansknorsken efter stokholms
stavingen av 69 er strøken mellem gog k (sk) på den ene side og en av de
bløte selvlyd (e —æ— ø) på den andre, er vedtaget, fordi almuens uttale
ænnu er mindre kænt i skolerne, særlig da He likere, og blant byfolket i
Het hele. *6Nre for gjære, *gsle for gjøle, *kier for kjær, *køld f. kjøld,
*skejve f. skjejve, *skære f. skjære, *skøre l. skjøre kunde forføre en og
annen til at læse op gssre, ge»le o. 8. v. like lr«m efter bokstaverne. Det
kunde hær tilmed været et spørsmål, om en ikke skulde ha sat in j i flere
ord, der dansknorsken ikke gør det, lorveH i og y (gjift, kjiste, (for-)gjylle,
(lor-)lljvnn6, BkMe, skjy), likesom Asbjørn, har sat Henne bokstav in t. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
