Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Amourette ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 — r
ugyldig el. magtesløs, sætte ut av rets
lig kraft, ugyldiggøre, dømme død og
magtesløs (at være).
StmOttrettC, kærlighets-forståelse (kjærlig!
hedshandel, ©Iffotøéljanbel er ænnu min
dre norsk), el3ko^s’Nistorie.
Ampel, vid, rummelig.
Amputation, avsætning, av-skur?
Amputere, sætte av, avsætte (hånd, fot).
Amt (t. ofthavlig Ambacht, æmbed). fylke?,
len? Jfr. gl. n. sysla, f., syssel (H. D.,
som minner om de gl. Vend-, Himmer-,
Omer-syssel). Jfr. gl. n. syslumaår. På
Island brukes sysselman for Amtmand.
H. D. Jfr. Landshøvding.
Amtmand, landshøvding (H. P
. S.), land
drost (H. P
. S.), sysselman?
Amulet, ( Silkerhedsmiddel"), trygd? tryg
gje, n. ? -billed, -ring? trviie-vZern
(H. D., H. P
. S.), trol’-vXrn?
Sltttttfont, morsom.
Amusement, morskap, tids-fordriv.
Amusere, more. Jfr. More.
Amusette ( enpundig Feltkanon"), sving
basse. H. P. S.
An: det gaar ogfoa an, *det gjæng føre
d. same : det kommer an paa, de’ 3tZen6
om, d. gælder om, det spørs om. 2) An-,
å-: åsted, åsyn. I svensk brukes oftere
3 for t. an. Lcrgge an paa, fr. lægge
vin’ på, *gørs på (gjors på, har gjors på),
eg. gøre pa sig.
Anabaptift, gen-døper.
Anagram, ord-spil ; oinstavinss (H. P
. 8.),
bakstaving (bak = tilbake el. bakvendt,
som i bak-ævje? b.-skys).
Anagrammatist, ordspil-lager? 0.-maker?
ord-spiller? (Molb. har ordspillende,
»ordspiller«s forutsætn.).
Anakolnton (i en Soetningskjoede), vrang
følge.
91na!oret, ene-boer, skog-bro(de)r. (Broder
hær — munk), Jfr. Eremit.
Anatoretisk, enlig, ensom.
Anakronisme, tid-blanding ; feil i tids
regningen, (et)bakfram i tidsregn., time
talB-vil!e, f. (Lm.), ti6s3tri6i^liet. H. D.
År-ville? Vi har *dagvil’, forvildet i
Dageregmngen", og *døgervil’, uvis om,
hvilken Ugedag man er ommen til".
Dertil vilde «arvil» passe, om villelene
i Irstællingen. vy. igen (en) dagville,
døgerville, årville. Ville, f. er Vilder
ebe, Forvirring"; ..Vildfarelse".
Anakronistist, tids-stridig. ri. D.
Analog, slik, lignende, til-svarende, mot-sv.
Analogi, side-stykke; likelighet; motsva
renhet? motsvarighet (5v.), samsvar («am
svarenhet)? Ester A., i likhet med, etter
likning (1.M.). Man har A., man har
sidestykker. Har A. i, nar sidestykke i.
Alllllogon, 3i6e-Bt7kke.
Analyse, opwBnin^, 3Vn6er-lemmelBe.
Analysere, opl««e, B«V6er-lemme, ta’ sr»
ninannen.
Analytisk, opløsende, sønder-lemmende
ut-skiljande (Lm.).
SfttOjJCeft, opstiger el. -ganger el. entotré?
Jfr. Daktylus.
Anarki, lovløshet, lågløjse(o), f. (Lm.) ;
tøjlesløshet, ulov (gl. n. tiløg), styrløjse,
f., vålds-styre, yålds-vælde (H. D.), van
rade, et (Fr. H. 111, 3, 180), lovløse, et
(H. D., Fr. Ham.). H. D. har også
kongeløse, paveløse. Jfr. Forvirring.
Anarkist, lovløs, tøjlesløs.
9lttat(l|)emo ban,ban-sættelse,ban-lysing,for-
/
bannelse; ban-stråle. Tfr.@r.iomtmuti!atton.
Anatom, lik-skærer, sønder-lemmer.
AnlltllMere, sønder-lemme, søndre ? *sundre ?
(o: adskille), 3»n6er-6ele, 3lcNre op.
Anatomi, lik-skur, sønder-lemmelse.
Anatomitammer, likskur-hus ?
Auatomist Theater, likskur-sal?
Anbefale (Pers.), tale for, lægge godt for,
*støre (stære, -te); bede godt for (H. D.),
inlægge et godt ord for, give forord for
(H. D.), fororde (H. D., sy. fororda;
dertil forord) ; (Ting), råde, tilråde. (Han
var tilråd’ el. råd’ til, o : det Var ham
anbef.; på hans tilråd, o: Anbef.), tælje,
e (en) til. Jfr. *han styrde de^ hit, o .
anbefalede dem dette Sted ; *han stæmnde
(styrde) os hit. Jfr. Dej størde med til
det. Av swre(.6e), tilskynde, anbefale. Jfr.
(sv.) tilistyrka, o : anbef. (såsom et forslag).
Anbefaling, fræmhjælp, ros, godt ord for
en til-mæle, f. (Lm.), for-ord (H. D. ;
sv. for-ord), fortale? A., flriftlig, (godt)
skudsmål, vitnesbyrd. H. D. Molb. har
fortaler — Anbefaler.
Anbelange(r), vedkomme(r), vedrøre(r).
Anbetro (betro), *tru? *tiltm? tro. B. Vi-
I* er tiltru — Kredit. I gl. n. er tru = betro.
Anbringe, få in, sætte in, 3Nt)e (s. ejn
stolpe, mur, gjærde, s. knapper i, s.
mærke på, 8. la3 føre(y) ; han sette huset
på same tufta), lægge (på rette sted),
stede (H. D.), skikke til sæte (o: anbringe
paa Plads), bænke (H. D.), få plas, finne
p. (for, til); føre in (op, frem), tilsætte
(= anfætte); la avsat, bli av med, av
sætte, sælje. — Et vel anbragt Ord
(SBitttg^eb), et ord på rette sted (tid).
En ilde anbragt Bittighed, en utidig
vittighet, Faa Søttt ttttfiroøte, fa barn
i (god) vej, i god stilling, få b. fræm.
A. Penge i, lægge p. i, sætte i. Blive
C»br. f. E. i et Asyl, komme i et (alders-,
barne-, dåre-) ly. Jfr. Placere. — Anbragt,
*sæt.
Anbrud: Dagens A., Hagens fr«mdru6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
