Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Anbrække ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 19
glolb.), dagspræt’, m., dagning, f. Jfr.
Dagbrceknmg.
Anbrcetke lEmballage), ta hul på, åpne.
Anbud (ved Aultion el. Licitation), *bud,
båd(o), bjod, n., tilbud. I sv. brukes
tillbud. Gjore A. (anbyde), g©re bud,
*bjode. Jfr. Licitlltion.
Anchusa officinalis, tunge, okse-t. Sot.
Anciennitet, æmbeds-alder, -år, tjeneste
alder Mold.), -år Mold.), -tid; alders
ret; alders-stigning (Lin.), a.-følge. H. D.
Ancragt, anker-grun’; ankrings-penge.
And, *and (ånd, ønd), f. (fl. ænder); (iscer
tam A), pile, m. (n. t. pile). Et Slags
hvidstribet A., skjor-and, l. Et Slags
A. med Jtoærftnber paa Ryggen, sal
«vorte (»sadelsvorta«), f. Mk. *stok-,
*svart-, saur-, strå-, straum-and.
Andagt, jfr. opbyggelse, salvelse, løftelse,
-ning, vækkelse, invielse, varme, hug
varme (Lm.), inderlighet, rørt HZerte,
alvor, dypt alvor, lielli^t a., a-IiUZ (O.J.
Højem) ; guds-tjeneste, guds-dyrkelse,
gudelig øvelse, bøn, botsøvelse ; helg ;
gudelighet. Jfr. Begeistring, Inspiration.
— Andagtens øiebltf, invielsens øjeblik,
stund? HnsllNdllgt, *kor. slr.^nal6e kor,
halde (hus-, huslig) opbyggelse. Jfr. og
*halde hejlagt, h. *hejlag-dag. Holde A.,
halde helg, morgen-, aften-helg, hus-helg?
— Som holder flittig Husandagt,^lN3ar.
Dv. *læsar-folk. — A. indgydende el.
ttCClfCttbc, hellig (Molb.), højtidelig, fest
lig. «Lundens hellige Stilhed«. Molb.
Andllgtsbog, trudoms-bok. Lm.
$(ttbagt§fulb, gudelig, med Gud i sin tanke,
i sit hjærte; løftet, højtidelig, hellig,
varm, brænnende (i ånden). Jfr. »de
Hellige», o: de 2lnbcegtige.
Nndagtsreise, gudelig færd, hellig f., bots-f.
Andagtstime, -stund, -Fvelfe, bede-time,
bøn-t., højtidsstund, hellig, højtidelig,
stund, time, øvelse. — Idelig Andagts-
BVelse, *læsarskap. Mk. også *læsar og
*læsarfolk, o : som gir sig meget af med
læsarskap.
Andante, jævnt (hverken fort el. sent).
Andantino, let.
Andel, del; 106.
Andemad (Lemna minor), flå’t-gras(o)^
Også pile-gras (pile = and), an6-inat, m.
Anden, *annan (annen, annin, an’, f. onnor,
n. anna(t), fl. andre). Den ande», *hin :
hin foten; på hi si(d)a ; nit folket, o:
(de) andre mennesker. Alle hine, o : alle
de andre. Jfr. (be) Pvrige. Hver anden,
annan-kvar. En anden Gang, *annar
sinne. Det er noget ganfle andet, det
er anna’ slag. Mk. *den ejne el. den
andre. De) lasta’ kvar på annan. *Gång
og annan, o : en og anden gang. *Annan
kvæld, nat, o : kvælden efter, natten
efter, 0: i morgen aften, nat.
Andensteds, *annar-sta(d), *andre Bta(6)er.
Anderledes, *annar-lejdes (ande’-lejsj, *i
ånnor(o’)lund. Sy. annorledes. Jfr. Mallde.
Andrage om, 1) søke om, ingive bønskrift
(forestilling) om ; gøre krav på, foreslå,
bede om, ytre ønske om. 2) A. (i Penge),
ut-gøre, lepe op til.
Andragende (^etition), forestilling (skrift
lig), bønskrift, bøn-skrivelse, *ben-sta(d),
*s^ar-drev (Lm.), *bøne-brev; klage,
klagemål. Også bare brev, skrivelse (til
den og den)?
Andrik, *2n6e- (-6ar-) 3tZ3g, "°an6-Ical’.
Andunger: Kuld af A., an6l«6e, n.,
and-bøle, n.
Andcegtig, hug-varm (Lm.) ; jfr. *hjarte
leg, alvorlig, hellig? (bøn, stund).
Jfr. °>°in6erleg, o: bjerteltg, med Alvor".
Jfr. Andagtsfuld.
Andoegtigen, av hjartat, inderlege. Jfr.
2lnbcegtig.
Ane (t. ab. nen), *tvile, gætte, kænne på sig,
"°vone, *v2ente; otte, ar (Ondt), ottast,
oo; av otte, 00, Frygt. Jeg aner, det
bæres mig for (Molb.), det sviv(er) meg
el. i meg.
Anekdvt, hærm, n., hærme, 1., hærming,
f. (d: Anekdot, forn altid efterfiges med
famme Ord"), efter-sagn? historie, histo
risk drag ( Trcek"); mærkeligt utsagn el.
ytring, vettet infal. Jfr. Fortcelling,
Historie, Skrøne. Jfr. og Eftersige, -abe.
Anelse, *tvil, *von, Zev(e’), n. (korkje Zev
elder stsev), in^ivelge, nu^-da6(o’), n.
(gl. n. hugbod, o: Forestilling, Tante);
(om Uheld), otte (oo), m.
Anelfesfnld (om Ondt), *otteleg (Lm.),
ottesam, av otte(ar), o : ane.
Anemone, 3) (Anemone nemorosa), kvit
symre (kvit sømmer), *kvit-vejs, m. ;
2) (A. hepatica = Hepatica triloba,
Blaaveis, blaa A.), *blå-vejs, (oftest)
blåvise, m. ; gjejt-ivel, m. ?
%nt{t), Fl. (t. 2l^n, Fl. Sl^nen), forfedre
(især adelige), adelige fædre, æt-fædre
(NtlnZen, som Selmer og H. D. vil, mot
sat Descendenter, ætlinger), ætmødre.
Jfr. Stam-, Ascendent.
-auer, «ing, -er, (en) Grundtviger, -ging,
Johnsoner, Hansen’er, en Lrostr^iner,
-ming ?
Anerkjende, godkænne, samtykke, tåge ved
(H. D.) ; kænnes ved, vedkænne sig,
vør(d)e, mæte(-te). Anertjendt (Dygtig
hed m. m.), »godkjendt« (Fr. Bfd.), vel
kænt; (Person), agtet, mæt, mæteleg,
*mæt’, *gæv, *v«rd(y), *omvørd. Jfr.
Anseet.
Anertjendelse, tilslutning ; inZetna(6) (1.N1.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
