Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Anetavle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 —
mæting, f., vør(d)na(d), y. Lm. Jfr.
Hyldest.
Anetavle, ætte-tavle, ætte-tal.
Aneurisme, åre-hævelse, åre-knute.
2t»fatb, 1. (jfr. Angreb, Dyst, Kamp), åt
søkna(d), m., skåv(o), n. (af skuve, skauv),
ryk’, in.. åte(o), f.; 2. (Ryk, Tillß, For
føg paa et Arbeide), raspan, n., ta’K, n.,
*ri(d); 3. (af Sygdom), ri(d), f., flage,
f., ta’k, ryk’, n., skjærv, in., ræp’(e’), m.
Jfr. Paroxysme. Lettere A. (f. E. af
©tygbom), snært, m. £Sbelceggenbc A.
sprængsri’, f. A. llf Kulde i Kroppen,
*kald-naZe, *kalde-ræp’, m. A. af ondt
Lune, lurt. m. Jfr. Fortrydelse. Faa
et plubfel. A., *få vondt.
Anfalde, se Angribe.
Anfordre, påkræve. Molb. H. D.
Anfordring (j fr Opfordring), på-krav. H. D.
Anfordringsbevis, -seddel, gældsbrev (at
inbfri paa Anfordr.).
ægte, friste ; fornærme ; gå (en) nær til
hjærte, *bry, *uroe. Det llnfoegter dem
ikke, *det bit ikkje på 6eM. "°ttan grin
ikkje sVi-e(x) det. *Han sætte hatten like
ret’, o: det anfcegtede ham ikke.
Stttfcegtelfe, fristelse, *hug-sot, h.-værk, m.,
ank, n., *sut, ængstelse, uro.
Attføre (t. anfuhren), lede, føre (hær);
vejlede (til dyd) ; optegne, opføre, bok
føre (i regnskapet) ; opgive, fremsætte
(sine grunner) ; (af en Bog), gengive,
gentage, eftersige (en annens ord, «citere* ;
Molb. : ftaavise) ; *hærme. »Det var ikkje
ret hærmt». »Eg kan ikkje hærmedet*.
Anfører, fører, leder, forinan, kor^an^Z’
man, isre-AanZz-lnan (y), l»re-iN2N (y),
høvding, høvedsman ; (for en Hoer), hær
fører, fører, leder.
Anf^rergeni el. -talent, hærfører-snille.
H. D.
AnMfel, 1. (Ledelse, bet at gaa i Sftidsen),
føre-gang (v), leM3le, l. (i Krig), hær
førsel, -førelse (H. D.). 2. (Sitat), gen
tagelse, gengivelse, eftersagn? hærming, f.
Anforselstegn, 3ase-au^o (Qin.). (d. Gaase
pine).
Angaa, vedkomme (se dette), vedrøre,
3k^el)e (ski-); *var(d)e, o: staa i Forhold
til. »Det, som var’er til hane. »Alle
de), som til varer», D: Paarprende. —
Hvad angaar, "°pa, *av. Hvad Stør
relsen angaar, *på storlejken. Bakker,
hvad O. Udseende, av utseende vakker.
Hvad det a., føre den skuld. 3v. for
den skuld. Angaaende hvilken (-tet, -It),
som — : N^n båt, som ingen visste, kven
som åtte hånom. Eg gjorde det, som eg
trudde, at det var rettaste. Også : om,
vedkommende, vedrørende.
Ange, *ejm (sv. ange, d : DaMp"), 33v(o’),
n., gåve(o’), f. I * er angje, angje =
Duft", Lugt, Vellugt, ikke — DamP".
Angel, *kro’k, *fiske-k., ångel, m. Se
Medekrog.
Angelegen (t), M2^t-P2li^^en6e, av vi^ti^
het, vigtig. Jfr. Interesse.
Angelhage, agnor, f., agn-hald, n., halvår
(o’-o’), o : halv-or, o : halvpi’l; *håldar
(hald.).
Angelika, 1. (bedste Slags: Angelica Ar
changelica), kvan1 , f. (kvanne, kvån’, o),
*k.-jol (gl. n. hvannjéli). 2. (ringere
Slags, Skov-A., Angelica sylvestris),
*stut, *jul-stut, skog-stut, jol, m., *gjejt
jol, gjejt-kvan’, sløkje, f. Stilk af A.,
*kvan’-kalv, *k.-stut.
Angelikarod, *kvan’-rot (kvanne-rot).
Angelsnor (Fortpmme paa et Fiskesnøre),
vad, n., for-syn(d), f., for-taum, m.
Mk. va6-^lin6, f., liden Ramme, hvor
paa Angelsnoren opvindes.
Anger, anger, m. (gl. n. angr, Sorg), ku’r,
m., stur, m., træ’g(e’), n., træge, m.,
nag’, n. Gl. n. tregi. Jfr. Fortrydelse.
Stlbpteltg til A., *angren, *angersam.
Toenke med A. paa, *træge på.
Angerfuld, *anger-ful’, *angersam.
Angerløs, "°an^er-lau3.
Angest (gl. n. angist, sy. angest). Angst
(uten e) er tysk. Ordet vanter i*, ænda
Blcvl6ninZer ( ©iægtninger") av det er
der. Istedet: *ræd-hug, rædsl, m., ræd
sle, f., fZeisn, f., fæle, f., fælke, f., fæl
ske, m., gruv, f., *hjælm, m., røgd(y), f.
Jfr. Frygt, KEngstelighed.
Angest (Adj.), ræd, *anke-ful’; *for-fælt;
skræmt, op-skr.; (i h^ieste Grad), *vet
skræmd, *liv-ræd’, *liv-skræmd.
Angive, påvise (stedet) ; nævne, opgive
(formuen) ; opgive, utgive, foregive (som
årsak til noget) ; sige, klage på, forråde.
Jfr. Melde.
Angivelig, påviselig.
Angivelse, uv^ivelse, opZift, lede-^Vlelze.
Se Melding.
Angiver, klager; forræder. Jfr. Fisletud,
Delator og Sykofant.
2tngf(tlbenbe, pågældende, vedkommende.
Angle, se Mede.
AngloMllN, engelsk-man (om en ikke en
gelskm.), bretlandsven. H. D.
Sittglomani, englands-syke ? ; (i SpFg) »den
engelske syke* (egentl. — svek), engelsk
dom. Lm.
Angre, angre (gl. n. angra, volde Sorg),
*anke, atter-lete (i1), træge på (e’), *ire,
*sture, "°kure; (vcere nedslagen), sotte (00),
ar. — Bcerd at a. paa, *angrande.
Angreb (t. Angrifi). åtlaup (Lm.) ; pågang?
Lm. (ågang, Lm., o: gå (løs) på, 3), på
tak? (o: ta’ på, ta fat på) ; ta’k (I.in.), tøke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
