Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forkjæle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forkjæle — Forkynde. 213
F
. Anskuelse, vrang-syn. H. D. F
.
(Adv.), *bågt: »han stod så b.«; *på
tvært.
Forkjcele, skæmme ut, forkæle, *kjæle op,
*skripe. Om for- i dette ord se For.
Fsrljcelelse, kjæle, f. Jfr. g^pigt Liv.
ørfjcrlet, *kjælen, *kvælen, *kl©jen. F.
Folk, *blaut-karle (Fr. Bg.). *blautingar.
Fsrkjcrttre (t. verletzern), skylde for »kæt
teri« (vranglære), tillægge k., demme
for k.
grorfjøb, for-kaup, n., *føTe-k. (v).
iøfåvet, *forkaups-ret.
Forkjøle (kjl«le for meget), for-kjdk.
Fortjylelfe (Sygdom), *forkj#ling, kjøld,
f., kri’m, n. (jfr. Katar); (stcerk), kål
da(o), f. Isl. kalda, Koldesyge.
Forljore (drive for stoerkt), *for-kjojre.
Forklage (t. verklagen), klage (en) for en
annen, k. på (en).
Forklare (t. verklaren), tyde (-de), *ut-t.,
lægge ut, *greje, g. ut; herlig-gere ; med
glans, lysing, f., omgive.
Forklaret, *ut-tyd’, ut-grejna(d). F
. Blik,
strålende eje-(kast).
Forklaring (t. Verllarung), tyd(n)ing, ut
t., oplysning, utlæggelse, retlejding (Lm.),
rede-gørelse, klaring (o: Dpfl.)/ greJe
(mål-g.), grejing, ut-g. (som Særebog);
uttalelse, vitnesbyrd ( afgive sin F.");
(Idealisering), op-klaring, opklåring (?).
Jfr. Idealisere.
gorfletne (t. berfleinern), nedsætte, *klejne
( besudle"), laste, av-halle(ar) (*av-hal,
o: frahceldende); sværte. Jfr. Dadle.
Forkleinelse (nemlig paa 3Eren, t. Ver
tleinerung), *van-ære, *van-hæder, van
hej(de)r, m., klejne, f., o: Flcrk, Klik;
nedsættelse, *skam.
Forklcrde. et, i * forklæ(de)(y),n.; (Udet),
blåke(o), f.
Forklcrde, at (t. berlleiben), *klæ(de) ut,
*plagge, om-bu (-dde), *forklæde (til
*forklæd’). Fortloed, *ut-klæd’, *for-
Kl«6’. F
. som Kvindfolk, *kjælle-klæd’,
0 : Hceb i *kjælle-klær (Kvindekl.). *For
klæd’ er eg. = for meget klæd’.
ForkNUge, lor-^krZemje (-kræmde), for
*kræmte, ar (for = altfor brukes også
i *).
gørfttttfe, aldeles knuse, k. rent, krase
sund (til *sund-krasad). Mk. *krase, o :
knuse, stpde i smaa Smuler". Kra’s, n.,
Smuler. 3v. krasa, krossa.
Forkltyt, *hug-stålen, *h.-sprængd, *for
skræmt, *modlaus, mot-les, ned-slagen,
*nedslægen(e), ned - trykt, *ned-tyngd,
*lite(t) fere seg (y), vejk-huga(d) (Lm.);
*kviden, *kvideful; *kvidesam; *ræd’,
*ræd-voren, *maur. Mk. og magt- og
mærg-stålen (e-o). Jfr. Forlegen, Übe»
hjcelpsom.
Forknytte, sætte tilbake (i vækst), få til
at sture, sætte *i stagge, *i nukken, *i
knåt(o) ; (jfr. i Stampe); ned-slå,skræmme,
magt-st(j)æle, *hug-s.?, kue (ar), (magt
og hug-stålen[o] finnes). Forknyttet i
33æ^teit, knåt’-vaksen(o), vantreven, *nuk
ken. Jfr. Vantreven.
fjorftt^ttctfc i Vcezt, knåt(o), in., nuk, m.,
stagge, f. : *det stænd i knot, st. i stagge,
»i nukkenc, o : staar i Stampe.
Forkomme, *forkomme (noget) (?), miste,
misse (-miste), tape, *kaste bort, tyne ;
(bli borte), *forkomast; (som af Kulde),
«T-lNN^te (orm-, årm-), orne (ar), kjene
(ar), *orkjenast. Forkommen (bortkom
men), *forkomen.
Forkorte (t. berliirjen), korte(ar), k. av
(avkorte), Btstte (y -e ; av *stut’, 3:
kort); knappe(al), *Btvve, *ksppe (kabbe) ;
*minke (noget), *skjær(d)e, (skjør[d]e,
skjele), F
. sit Liv, *korte seg, *tyne
seg. Forkortes, kortast, stut’ne, ar; jfr.
skjær(d)ast, formindsies, aftage, inb*
fbinbe".
Forkortning (t. Verkurzung), *korting, av
k., stetting(y), f. Jfr. og Perspektiv.
gorfrabfe (t. »erfra|en), *nugge, *må(-dde):
må av, må ut. Jfr. frobfe.
Forkramme, se Kramme.
Forkrcenke, skæmme, skade, krænke;
krænkje (-te), o: «flttbe, bryde, for
vride".
Forkrcenkelig, forgængeleg (?). Mk. for
gangast, o: forgaa, øbelæggeS". Jfr.
Forgjengelig, Mk. *forgjængd, 3 : tt^uv
tigt gaaenbe".
Forkrcentelighed (som Tilstand), dødelig
het, falning-stand, n. Lm. Mk. *falne,
— aftage, dcrmpes.
Fortrylle, se Krplle.
Forkne, kue (se Forknytte), forskræmme,
nedbøj(g)e, under-trykke.
fyørfttfte (t. verlohlen), • brænne til kul,
*kå’l(o)-brænne? (til »kå’lbrænd«, o-e),
3 : kuldr. Forknllet, kul- (kål-, o) brænd.
F
. Stykke Troe, kål(o)-brand, m.,
kå’l(o), n.
Forkunstle (t. verkunsteln), *vanskape, *av
skape (?, efter *avskapa’, o: wbrcenget,
forbretet").
Forkvakle (t. verquakeln), *skjæmme ut,
skam-fere (-fare, fere), forhage, ar. Jfr.
sorbært>e.
Forkynde (t. verkundigen), gwe vitterligt,
*kynne, *lyse, til-lyse, kun-gøre, *kun
gjære, bære bud (*både, o); *forkynne,
sige til, s. fra (om noget), *vitre, *vitue
om ; (Zel6re dansk) kynde. Jfr. Melde og
©rflære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
