Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forkyndelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 —
Forlyndelse (t. Verkiindigung), båding(o),
lysing, f., kungøTelse, kungjæring, f.,
vitterlig-gerelse.
Fsrkynder, bud-bærer (om), lyser? med^
deler, utbreder (til [at] *lyse, meddele,
utbrede).
Fortyse, *skræme.
Forlade (t. verlassen), fare fra (landet);
la(de) fare, la’ være, *forlate, vende,
fjærne sig fra (fædrenes gud), nægte sin
hjælp, la’ hjælpeløs, svike (-svejk); (til
give), forlate. F
. sig paa, *lite på,
tru (ejn), sætte lit til, stole på. For
ladt, *forlaten. F
. Sted, *liv-laus.
2. Forlade (Naad, Gevcer), *forlade (om
for- i ord som dette se For), Jfr. for
læst, o : forlcrsset, overlcesset. Mk. *for
låstad, o: for tungt ladet; om FartFi.
Forladelfe, forlating, f., ( øftetC") for
latelse, n.
Forladning, fsre-iad(v), n. F. Ilegge ien
Mine, saure, ar, d: fylde med Grus.
Forlag (t. Verlag), kostning, kostna’, m.
ftorlagSbttreattet (i Æjtø&enb; .), utgiver-laget?
prænte-laget ?
Forlagshaudel, utgiver-handel?
Forlagsret (til en Bog), utgiver-ret?
Forlagsstrift (hans, deres osv.), utgiver
skrift?
Fsrland (jfr. t. Borland), nZe’s(e), n., tram
land? (jkl. For — fram). jfr. for
-IZende(e), n., 9: Flade ved Spen under
et Fjeld" 03 sorland, n., I:
Havkyst, uden Sljoergaard". (31. n. for
lendi.
Forlange (t. verlangen), *fale (.den, som
inkje talar, han inkje fær«), *krævje,
bede om; ville have, *hejre etter. F
.
eti Vis Pris, *take: »han tog 1 fj
stykket*.
Forleden, *ut-leden(i). F
. Uge, *vel«l
(som) var(i), v. inne var (el. enne, o:
©nbe, tilenbe, var?), mots. v. somkjæm.
F
. Dag, hær om dagen (p: nylig), *ejn
dagen; i sin’, n. (sin’ eg. = tid, gang),
*hær i sin; sin i veka(i), si helg. Jfr.
Forrige. Til *i sin’, – forleden, m»rlc
*ista(d), a: nys, nylig. *I sin, 3: i tid;
i stad, 3: i sted, mm?
Forledet (forvildet), «lor-rkd’. «farf^ld.
Forlegen (t. verlegen), (i vanstelig Still.,
i Knive), *ille stad’ ( ilde stedt"), »ille
komen, *ille faren, *ille råden, *van
komen, *for-råd’, op-rad’ (føre, v), van
råd’ f råd-laus, bryd’, *trungen (jfr. Ne
trangt); *fast (*stande f., *gange seg
f.), Bll2r(a).sast, -laupen, -sæt, skjær
sæt, e («eg. fat paa et Skjcrr"), *for
komen; jfr. *sejn-tænkt, -rådig (-råd’);
(hjcelpel^s), slåten(o), *hjælpelaus ; (stam
fuld), *fla’t (jfr. Undfelig): (ilde tjent
el. hjulpen med), *van-byrg, *vaa-ber
gad; (lens for Midler), *ta’k-sæt’; (und
felig, meget), bljug (ov-bl.?), *blaut (jfr.
Undselig): (forvirret), Icju’B (’«3 vart k.
med detc), å-faren. F., meget, naud
faren, -sæt’, -stad’, -komen, -trængd, åt
komen, kroksen(u’). F., yderft, Om
komen, *ut-berdes(y). Jfr. Fortvivlet,
Hjcelftel^s. F. for, trængende til, trængd
(om. føre, y) : *kvile-, liggje-trængd.
F
. for Ord, *mun’-valen, *mål-halt,
målbunden, F. for Svar, (bli) svar
skyldig, -laus, svarlos (Molb.). F. V«re,
*være i bejt. F
. blive ved hvad man
har fflgt, *tale seg ,fast (om selvmot
sigelse).
Forlegenhed (t. Verlegenheit), rådløse, f.,
skår-fæste(o), n., van-råde (Fr. H.), tve
føre (Fr. H.), trång(o), in., uråd ( Raad
for Uraab"), klæmme, f. (»klembec),
kni’p, m., knipe, f,, vande, in., vånde,
vankome, f. (jfr. uheldig Still.), floke,
m., prdsje(y), f. (presse), skruve-stikke
(Lm.), læger-val’, m. (?), le-land, n.,
bejt, f. («komeib.»); (gamlen, i Talen),
kromting(y), f. F,, stor, naud-trång(o),
m.; trængd, f. F., felvvoldt, sjel(v)
bejte, n. I F
. bringe, skår-sætje(o).
Se og I F. saette. IF
. fere ved onde
el. uheldige Raad, forråde (-de). En,
som forråder, er *forrådar. Hjoelve sig
ttb af en F., ut-vX^e(e) seg (3: ut-veje
sig), Komme i F., skar-laupe seg (o).
Jfr. »eg stænd så fast som kyklingen i
røra*. I F
. fcette, sætje (nåkon), sætte
(en) fast, *få ta’k på, *binde, *mål-b.,
sætje i knipe. Rede sig nd af eit
midlertidig F., am-r^me seg, rette lor
sig, ræke(e) seg, områ(de) seg. Af F.
rebbet, berga(d), *frelst, *flejgd, ovenpå
(vZere, komme 0.). »Då var han rl^j^d».
I F
. med, bryd med.
Forlene (t. verlehnen), gi som *len, n..
gi brukket til give, unne, tilstå. Mk.
og lene (-te), låne (-te), o: overlade til
Brug". Dertil le’n, n., o . Lehn, Om
budsdistrilt". Gl. n. lena, give, forlehne.
Forlibe fig (t. sich verlieben), se For
elfie sig.
Forlidet (altfor l.), *van-. Have van
nVjrt MKot, o, 3: have HM n. altfor
lidet, altfor fjelden. »Det er ikkje van
li^jrt», »eg er ikkje vanseten(e’), o:
man har r;ørt det ofte nok; har siddet
nok. Jfr. van-sagd, -spurd, -staden,
»Btejkt, -3»vd (3: fovet for lidet), -voret,
-talat (-snakkat, -r«dt). Have van-Befe)t,
>kj«nt, -komet, -gjænget. Jfr. gl. n.
vanr, o: manglenbe, blottet for. Jfr.
*van-agte, o : forsømme; *van-blukad,
(for) lidet brugt; *v2ll.rlid’. stj^desftft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
