Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Garve ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Garve Gaa 259
Garve, *garve. Dy. *garvar, *garving.
Garverbark, hud-bårk(o), m.
Gas, luft-æmne, ’-slag (-«art»), gjærings
luft?
Gasometer, gas-måler, jfr. Gas.
Gasse, gasse, m., gåse-stæg, m. (»gåsar«-).
Gast (ond Aand, SpFgelse), gast, m., jfr.
Dcemon; (stem, vanartig Pers.), gast, in.
Gaftrift, *mage- (mave-), underlivs-, *i
magen ; inaveliA (jfr. pavelig, av Pave).
H. P. S. G. Onde, mage-onde, onde i
magen (gaster, o : *mage).
©Oftroitom, koke-kunstman (-ner), mat
kunstner, kunstkok; matkrok, *krås, f.,
*kråsar; niat-IcZenner. H. D., O. Borchs.
Jfr. Fraadser, Lcekkermund.
Gllflronomt, matkunst? højere matlagning
el. matstel’, kokekunst (matstel-kunst el.
kunst-matstel ?) ; kræsing, kråsing, f.,
kræse, f., o: fin, lcekker Anretning";
etar-vetenskap(i). Lm.
GastroUllmist, *kråsande, *kræsande, o :
fråssende. G., f. ©. Fremstridt, fram
steg i g.; (Unberfjzfg. m. m.), i, om (det
u^ele) in2t-3tel, lnatliun3tnei>. H. P. S.
har ganedyrker, -dyrkende og -dyrkning,
om «den tilbøielighed el. lidenskab
at pleje sin mave ved vellevnet*. Han
sætter da ganen i magens sted. For
gastronomiske måltider foreslår han gane
kildrende m.
Gave, gåve, f.; (ifær Madvarer til Gjceste
bud), forn(oo), f., sending, f., bejningar,
1., rejdingar, f.; givende, n., *til given
des, *til giving, o: til foræring. Gl.
n. gåfa, sy. gåfva. Jfr. Anlcrg, Talent,
Evner. G., stor, stor-gåve. Mk. gåve
brev, -kyrkje. G-, som sendes til Fra
vcerende, sende-gåve. G., uden, *gåve
laus. Med gode G. forsyne, mynje, ar.
Gaver sende, loineloo), ar. Jfr. gl. n.
forn, o: Gave, Offer, og forna, give,
ofre. Mk. og *forne-korg, *sending-k.,
de^ninLL-l:., *forning, 2: Fremsendelse
af *forn.
Gavl (Tvcervcrg, paa en Stuebygning, paa
et Hus), ståve(o)-mene, f. (n.), ra’m, in.,
gavl? m. (n.), raust, n., rdjste, n.,
brjost, n., bjorlad, n., ramlæ(g)je, n.;
(indvendig, Rummet under Taget), ra’m,
m., ro’t, n., ræve, n. (rævle), raust, røst
(reste, rost). Med f^ittS G., *kvas
rausta1, brat’-r., mots.[fla’ t-r., låg-r. Jfr.
Sag, -Reisning.
Gavlvceg, tvær-væg’, in.
Gavmild, *gåv-mild, oftere *giv-m. (sy.
gifmild), *rom, *rom-hændt (»ej rom hand
skal inkje vante», «altfor romhændt stænd
atter tomhændt»), *raust, *raus, *drus
(drusen, drøs), *gåvog, *mandoms, *man
solNsalu (»e^ m. kone», o: HMjcertet,
gavmild K.), *tekjeleg, *tøkleg, tøklen,
*mild («han er inkje m., den mannen« ;
jfr. Wdelmodig), *flus, *storgiven, *stor
gjæv, *god-vær, *frels, gjæfta ( vel egent
lig" gjævda), *vælgjærdsam, *hjartig
(»den fatigaste er den d)artigaste»), *riv
(izi. likl). Jfr. Rundhaandet, Godgjørende.
Mk. også *smuk’ ( maaste det t. schmuck,
o: vakker"), o: gavmild, samt inotBZetn.:
*små-given.
Gavmildhed, gjævskap, IN., gjævlejk, IN.,
mildskap, m., manddom, m. Jfr. Mdcl-
Mvd.
Gavn, gagn, n. (gl. n. gagn), N7tte(v’), f.
og n. Til G., *til nyttes. Det kan
blive til G. el. Stade. *»det er von
og vågan me’ di«. TilgaVNs, *mon
lege(u’), *til mons.
aOne, bate, ar, *gagne. Jfr. Baade.
Gavnlig, *gagnleg, *nyttog, *monsam(u’),
*monleg, gagn-gjærande.
Gllvnlys, *gagnlaus.
Gavnlflshed, gagnløjse, f.
Gavntstmmer, *gagn-ved(i), *æmne-ved,
*æmningsved, Zeinne-tre, n., *æmne, t. d.
til økseskaft. Jfr. Material .
Gllvtyv (t. Gaudieb), skarv, m., adels-s.,
utlært skøjer; knigt (?), ’2: en Skalk,
en trodsig Krabat", Jfr. Skjelm, Skalk,
Slyngel, Durkdreven.
Gaze, flor- el. swr.^, -duk. H. P
. S.
Jfr. Flor, ©tør.
Gaa, gange (^XNF, F^ell’, ee og i’,
gjænge’), «oftest* *gå. G. besvcrrlig
med knagende Lyd, harke, ar. G. lang
somt, *3i^e (-sejg) (B. B.), stauke, ar
( ifær med Stav"), Dy. stauk, m.,
en gammel Karl". G. fagte, *stabbe
(stable; SV. staple), tusle, ar, tasle, ar,
stumre, ar (dv. stumring, f., stumr, n.),
rikse, ar, rikte, ar, rakle, ar; jfr. ratle,
Spadsere. G. sagte og forsigiig, krejke,
ar; (for at se sig om), luske, ar (sy.
luska). G. feitt, stoebende, sarre, ar,
sagge, ar, sigge, ar, sugge, ar, .sege(i),
sæge(e’). Jfr. Sen, Senfcerdig. G. sent
Og daarlig, krjupe (-kraup), skride
(-skrejd), krake, ar, kræke (e, -krak),
*starve, *rjåle. Jfr. Slcebe fig frem.
G. meget fent (nøle, bbæle), sele(ee), ar.
G. fljøbeétøft, labbe, ar, skåkle(oo).
Jfr. Sjokke. G. tungt fom med en
Byrde, tvege (ar ?). G. tungt og fljsdes
lost, jfr. Humpe. Gaa usikkert og vak
lende, rigle, ar, tvege, stabbe, stable, ar (sv.
stapla), starve, rugge, ar, rulte, ar.
Jfr. Rave, Vakle. G. varsomt el. fagte,
*rusle (rutle). B. B. G. med Mstie
(sent. Vaklende), *vade (-vod), *starve, ar
(»H’er knapt 5a møket, at han 3tarvar
og F)ZenT«). Dv. starvin^, f., starve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
