Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Gaardstaxt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
Gaardstaxt — Geil.
o: en gammel Tjener, os t.-vor(d), som
også er — tufte, tunkal, o: Gaardens
Skytsaand el. Nisse.
Gaardstaxt (i Matrikulen), jord-skyld, f.
Gaardsvaaben (Spyd el. lign., som fra
celdre Tider tilførte Gaarden), jord-,
land-værje, jord-, gards-våpn, n.
Gaardvcrtte, nisse, m., tunkal’, tomte-gubbe,
gar(d)s-vor(d).
Gaas, gås, fl. gasser. Han-G., *gasse,
*gåse-stæg’. Mk. Graagaas, gagl, f.;
gagle-reip, n. = gåse-r. 2: en Rad af
flyvende Gjces". Stvcette Band paa
G., jfr. «det er som ejn skvætter på
KHte steinen» el. «som ejn s. vatn på
gåsi«.
Gaase^ine (Anførselstegn), ordlyds-t. (?), 2:
tegn på ordlydende, ord-ret gentagelse
av noget sagt.
Gebet, område (Allen), vald, n., 2 : ©træ!*
ning, som En har at raade over (»på
vårt v.«); grun, mark; også strækning,
land-s., strøk, enemærke (H. D.); rettere
vel en6ein2erke, n., o: yderste Punkt,
Grcendse; landeje (Molb.), ejgn, f.; (innen)
ramme, grsen3e. Jfr. Egn.
Gebis, tan’-række, -gar(d), -sæt (2 : sæt av
tenner), kunstige t. Morgenbl., H. D.
Gebrcrlkelig, *krank, kryla’, *lyta’; mk.
Zektedr^ten, *iktarbroten, o’, vanfør. Ge
brcek. M.fte, vandring, klagd. Thoresen,
H. D. Jfr. Skrpbelig, Pukkelrvgget. Ge
brokken, bruden, H. D.: bråden, 0: brå
ten, broten, »brudt«. Formen broden el.
braaden er kænt fra Wessel- »Lraa6ne
Kar i alle Lande*. Jfr. brjote atpå,
brigde (-e), dr^te (-te), 2: tale gebrok
kent. »Det brjoter atpå vårt mål«, 0:
bet noermer sig vor Tale. G. <&ptOQ,
jfr. largon.
Geburtsdag, fedsels-dag.
Gkbhr, avgift, ytelse, godtgerelse, påsken
neise? (for noget, som er utlserHiget) ;
skriver-penge, -len. Kjendelse — gift
opgives av Molbech som forcelbet". Jfr.
Vederlag. G. for Dokument, forn ind
fries, brev-penge (Molb.), brevlesning
(H. D.), efter ordlag som: «lese adgangs
kort*, »lese tegn«. Brevpenge-mærker
og Brevporto. I^loid. Gl. n. drelalausu.
Jfr. Sportel.
©eiærbe (aSeocegelfe af en vis Betydn. med
en el. anden Del af Legemet), færd f.
(jfr. *hande-, fot-, augne- f.), later (H.
P
. S. har også hånd- og tegn-late og
-ter), bragd, f., nat’, m., natting, f.,
»oftere« håttels; åt-færd, f., adbyrd(,,for=
crldet", Molb., men optat igen av flere
danske og er det første ord i H. D.’s
«Dansk hjælpeordbog«; gl. n. atburdr;
«v. åtbord); baråtte, f. (gl. n. baråtta),
av berja; mine (fl. minor), f., læte, n.
Lader" er det dunste Ord, som nærmeft
übtrtyffer det i. Gebcrrde". Molb. Fag
ter går efter Molb. på legemets rerelser
i det hele, Lader særlig på anletets. Jfr.
Miner, SScefen. © latterlige, gisping,
f., *legnefærd, av ls^en, 2: l^ierlig.
G., underlige, avlæte, n. Stygge G.,
jfr. Unober, ©rimacer. Mk. hånd-, arm
rerelse.
Gebcerde sig, avlage seg, avsl^pe seg?
(efter *avskapleg, avskapa’). Jfr. håtte
seg, bære seg.
@eb med Sammens., se ©jeb.
Gedehams, gvæfs (kvæfs, *væps). Jfr.
Hveps.
Gedigen, rejn, ren, üblandet, I:Wrne>, æserne
ful’, *segte (Zegt, Zegta), *Bkir (o: sijcrr).
Jfr. Lutter, Idel.
Geeft, Geeftland, skrint, sandet højland,
mots. Marst, o: fet’ lavland (jfr. *fe’t,
i., f., o: lav Grcrsplan ved Våndet");
sand-lænde, n., skrin-lænde (?) (efter
*skrin’-lændt), skrinne, f., skrinne-mark, f.
Gefreider (t. Gefreiter), eg. soldat, som
er >fritagen« for at ståskildvakt (jfr. *fri
kar og aDelens* frifant) ; fange- el. slave
fut (-foged), -gjætar l?), -(h)juring (?). H.
D.: vakttårer. H. P. S.: fri-man. Jfr.
Gevaldiger.
Gehalt (i Mynt m. m.), in-håld, innehald,
n., fylle, rikdom (inhålds-), inhål’sfylle
(Fr. Sibb.), metalværd Mold.), håldig
het (D. ill. Tid., Allen), værd, indre v.,
ægthet? Om <g>øVo: ledighet, finhet.
Mk.: gul’-, sølv-, jærnhåldig; ledig; jfr.
og Karat. Bogens G., sanne værd.
©efioltfttlt», 40, inhålds-ful, -rik, -les,
’tom.
©el)eirø(e), lejnleg, i lejnd, lejn-, G.
Raad, len-råd. («Guds lenråd»), lejn
(dar)-råd, l. Lm. Jfr. lejntanke, m.
Geheimessriner, lenskriver (gl. d.);
(samme tanke som i Sekretcer). ©e*
heimekabinetsfekretlrr, lenskriver. H.
D., Molb. Geh.-artiv, jfr. Arkiv.
©e^ættg, hæng (ere-, kårde-h., Molb.;
jfr. Forhceng, Omhcrng, Tilhcrng); (Sa
bel-), sværd-bælte, -rem (H. D.), aksel
rem, sadel-rem (H. D), liv-rem (^loll?.,
H. D.), aksel-hæng, aksel-skZerl (I^old.):
fate, n., lZesle, 1., lZetel(e), m. (I-,m.),
bærfætel, e, hængsle, f. Se og Skulder
baand. For Dregehceng har ,vaglil.«
(n.) «re-nNNg.
©e^r (for Musiy, ere, «relag (O. Vig),
tone-sans, t.-hersel (-h«jrsle, l.) ? ©.
sinde hos En, la, finne ere (?), mottak
somhet. Have funbet G. hos En, na’
ens ere. Skaffe G., hjælpe til ere(n)lyd?
Geil (om Dyr, is«r Hundyr), *o’(d), o’s(oo),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
