Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kommunemand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 Kommunemand — Kompetent.
Kommunemand, sokne-råd (Lin.), sokne
råds-man (t.m.), (ejn) bygde-råd. Lin.
Kommnnicere (En noget), meddele, kun.
gjære (-gjorde), gøre vitterligt (*vitelegt,
i’), gjære Kunnig; jfr. Vitterlig; (med
En, Folk), 82m-1N16e3 (H. P
. S.); være
i forståelse med, jfr. Forstaaelfe; (i Kir
len), *gå til alters, *gå til gudsbord.
Kommnnicerende Ryr, sammen-hængeiide
(Th. Kj.), rør med samkvæm? sam
metende ?
aitt,deltager; alter-gænger (bedre :
-ganger), -gæst? natver’-gæst. I fl. *
*altars-folk.
KoMMNNitatioN, med-delelse, kungjæring,
f., lysing, f., jfr. Bekjendtgjsrelse ; sam
færdsel, samkvæm (H. D.) ; fri adgang.
Kommnnikationsmiddel, samfærdsels-mid
del, samkvæms-middel (H. D.), førings
rejdskap. Lm. (Føring, f., ær Fprsel,
Transftortering").
Kommnnilationsvei el. -linie, færdsels-
vej. H. D.
Kommunion, fellesskap; alter (*altars-)-
gang, m.
Kommunisme, formues-fællesskap (L.K. D.),
samejgarskap (Lm.), samej(g)e, f., sam
ejgn, f. (Lm.). Eg.: sameje- (samejgn-)
lære ? (Ænnu kortere : samgods-lære) ;
(Tro paa denne Sære), sameje-venlighet
lp : at være VXN, tilnZen^er av denne
lære). Se Kommunist.
Kommunist, sameje-væu? samejgn-v. ? sam-
L065-v.? lillnet3-inan ? ( som vil udjcevne
al Ulighed i Kaar").
KoMMUNistisi, sameje- (samejgn-)-vænlig ?
samgods-v. ? Mk. zaine^ele^, o: fcrlles
for stere Eiere, Til -vænlig j fr. regjerings-,
bonde-, russe-vænlig.
Kommunitet, fri-bord (dær studerende får
fri kost).
Kommntabel, omskiftelig, *skiftande.
Kompagni, lag,n., hope-1., sam-låge(o), f.;
fylgje, n. Nilsen & K., N. og samlag
(bolag?)-
Kompagnihandel, fælles-, sam-h.
Kompagnistllb, fellesskap- (Molb.), lag,
samlag, bolag (3V., også H. D.); fællig
(Molb., H. D.), sameje (H. I) ), sam
ejgn, f., samejge, f. Med fællig og
fælag (felag) jfr. Veirlig og Veirlag.
IK. gaa. følle med. H. D. D. *
(jysk). Gå i lag med? Felag i* ær Sam
eie, fcelles Jord el. Mark. Jfr. Komvagni.
Kompagno», mcd-deltager, felle ? (handels
rejse-), drifts-fælle (H. I).), samejer (sy.:
samagare), H. D.; med-handlende, felles
man (H. D.), laZ^nian, m., o: Medd
eltager ien Handel", Jfr. Kammerat.
Kompakt, fast, tæt (*tet, ee), hård, størk
net? *stind? *stappa’, pakket.
Ksmparabel, jævnførlig.
Komparation, -raison. ligning, sammenl.,
samstilling, jævnførelse; (i Grammatlk),
»grad«- el. »trin*bøjning. Sans vom
paraison, 1. uten at misbruke jævn
førelsen, 2. makeløs, ujævnførlig.
Komparativ (Anatomi, Sftrogkundstab
M. M.), jævnførende, sammen-lignende ;
sammenligningsvis; (i ©rammattf), mel
lemtrin (den likere grad lnellein under
trin og overtrin, o : Buperl.). H. P. S.
har: sættegrad, højeregrad, højestegrad.
Komparent, (den) møtende, nærværende
(for retten), tilstede-vær.; vitne?
Bompaxtnts, -rition, nærværelse, møte
(i retten).
Komparere («i lovretlig Forstand"), møte,
give møte (i retten), fræmstille sig, fræm
stl; vitne ; (i Grammatit), grad- el. trin-
bøje.
Kompas (Magnetkasse, K.-Naal), *komPå’s,
m. (kumpas ; gl. n. kompas, ital. com
passo, Eirkel), nord-viser, nord-nål, styr
nål (H. P
. S.), lede-nål (H. U.), lede
sten ( alm. i celdre d." H. D.). Mk.
seMeuj det gamle Navn paa Magneten",
Molb. jfr. Magnet.
ftontpa§fioit, medlidenhet, -ynk, -»følelse«
(-kænsle).
Kompllsftreg, vin6-Btrek(i’), n.
Kompatibel, *sam-kjøm, forlikelig (med),
*samhøveleg (med), enelig (ikke : »fort
enelig; jfr. enes med, ening); sømmelig.
Kompatibilitet, enelighet. Jfr. Kompatibel.
Kompatissant, medlidende, deltagende.
Kompatriot, lands-man.
Kompendium, ut-6raFi iNle-dolc, lede-tråd.
StotttptttbiØ, kort, kortfattet, sammen
trængt, næm. Meyer.
Kompenfation, eg.: opvejelse; likevægt,
uysevninA; gengæld, Blla6e-F. (gl. Grundt
vig); jfr* Erstatning. (Sjøfim.), mot
regning, mot-krav (til at opveje en an
nens krav). Jfr. Likvidat:on (opgør, av
regning), Fordring paa K., skadegælds
krav. H. I)., G. A. K.
Kompenslltionspendel, motjævnings - uro
(utj.3-?). H. P. S.
Kompensere, opveje, veje op mot, jævne
ut, svare mot, la(de) gå op mot. Jfr.
Likvidere.
Kompetenre, 4tnt2, adkomst, ret til at
være med, kal’, kallelse; rets-hjemmel
el. -gyldighet ; medbeilerskap. K., ttbc=;
Ilttfettbe, enedømme. H. D. Gl. n.
ejndæmi.
Kompetent, lovlig, lovmedhåldig ; lov-,
rets- el. 3alc-njemlet: sall-kvn6i^ (H. P
. S.),
kallet (med moralsk, vitenskapel. el.
lovhjemlet kal); (k. til at bømme om),
uieninz3’s»r, ra6-fsr (H. D.), 6oiU’f^r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
