- Project Runeberg -  Unorsk og norsk, eller Fremmedords avløsning /
652

(1881) [MARC] Author: Knud Knudsen - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Regnorm ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

652 Regnorm R6iB6blll6t.
9iegttOrjnr bejte-mak’, m., agn-m. (ånguls
m.), ørje-m., jor’-m., rauJ-m.
Regnpiber (Charadrius apricarius), *hej’
lo, f., klyvje (klyvi), f.
Regnfiab, *rekneskap, in. R—s-betjent,
regnskaps-fører, bokhålder.
JRegnfficerm, regn-hat. B. B. Se Paraply.
Negnstur, se Regniling, Byge.
Regnsky i horisonten el. Fjceldene, luke,
f. (dv. *fukot om vejr med enkelte regn
byger), ur, n., yr, n. Gl. n. dr, Regn.
Gjcerde af Regnflyer, e’l-gard, o : Iling,
som lukker Udsigten. Mk, *regn-himmel,
o: Regnstyer, Luft, som bebuder Regn.
Regnskyl, regn-skål(o), n., flo(d), n. (f.),
flø(de), n., flod-skur, f., flo(d)ing, m. ;
(ifcer om Tordenregn), *tore-flod. Sky,
som bebuder R< el. Tordenveir, flo(d)
-sky, f. Varmt el. mildt Veir med en
kelte R., flod-ve’r. n. Trcekke op til
R., *flo(d)e(ar). Mk. *flo(d)en (luft),
som tegner til R. el. Tordenveir.
Regnstcrnk, regn-skvæt’, m.
4JJegnf»O«ger, e’l-sår (luft, som forbud på
et e’l, o : en IIing"), *regn-tung. Jfr.
Regnfuld.
9icgttUtttf *rike ; natur-r. (dyre-, vækst-,
sten-riket) .
Regnveir med enkelte Solglimt, ble’k(i’)
ve’r, n.
Regres, tilbake-gang, bak-g. ? (jfr. bak-
Zev^e, dak-3kvB, o: tilbake-); tilflukt, ut
ve), *bærgning; skadesløs-håldelse, op
rejsning, vederlag, gengæld ; hævn (H. D.).
Jfr. Rekurs, Erstatning.
Regressiv, tilbake-gående, baklængs.
9tegret, sorg, sakn ; anger, *træge(e), m.
Gl. n. tre^i.
Regrettere, BSrge over, ynke, *harme;
angre, *træge på; *sakne, længte (læn
ges) efter.
Regula (Regel) de tri(bus), treleds-regning
el. tresæt-r. (sæt = Sats)? It. multi
plex, kæde-regningen. R. de qvinqve,
septem, noyem, 5-, 7-, 9-leds-regningen.
R. BNCiet»tiB, «selskaps-» (lags- ?)-regn.
It. trinm luve?»», bak- el. omvendt tre
leds-regn. R. de tli-Stykte, treleds
stykke. H. P. S.
Regularisere, binde til en »regele, til en
vis leve-orden, -vis?, ordne, foreskrive,
fastsætte, *greje. Jfr. Regel.
Regulllriter, ordentligvis, sædvanlig.
Regularitet, *regel«rethet, rigtighet. orden,
*grejnlighet ? (til grejnleg, o : vel ordnet;
akkurat"), f. (o: skik, orden, rede),
*greje, f.
Regulativ, forskrift, rette-snor, ordning ;
skrå (en), samfunds-skrå. H. D. Jfr.
Reglement.
Regulator, ordner, styrer, grejar, m.; stille-
pinne ? stille, n., stiller (mk. »stille klok
ken, sol-skiven« osv.).
Regulere, skipe(i’), ordne, rette(ee), ar;
•stille, sætte (et ur; jfr. under Regulator),
retlede? fore-skrive, fast-sætte; opgøre,
jamne ut (Lin.); lov-binde (sy. lagbinda),
sol-rette. H. D. Jfr. Regularisere.
Regulering, skipnad(i’), m. Jfr. *omskip
nad, d: Omregulering.
Reguleringsfiive i et Ur, rette-skive, f.
Regulus, små-konge, kongsling. L. K. D.
Regulær (-air), *regel<rret, efter (rette)
snoren, efter streken ; ordentlig. Jfr.
Regelmessig. R. Trepper, stående hær
(fast nianskap? mots. lan6evZ2rn og fri
skyttere).
Rehabilitation, -tering, gen-oprejs(n)ing,
æres-opr., gen-insættelse (i tidligere —
retllge — stand). Jfr. »at ha’ fåt sit bo
igen«.
Rehabilitere, gen-rejse, gen-insætte, gi op
rejsning, æres-op.
Reie (Sqvilla), se Noege.
Reine-Claude (eg. Dronning Claude,
Claudia), dronning-plomme(r) el. bare
dronninger (H. P
. S.); konge-plommer ?
(t. Konigs-pflaume).
Re(i)nfan (t. Rainfarn), rejn-fan’, m. (-fa n,
-far, -fær, Tanacetum vulgare), tanse
gras, n. Eng. tansy. Fr. tanaisie. Sy.
renfana.
gfjettttcgrotiott, se Redintegr.
Reise, fær(d), f. (brud-, bort-, hejm-, lang-,
lik-f.; jfr. bretlands-, jorsals-f.), rejs, l.
(t. Reise). Paa en lang R.. *i lang
vægen(e). Stikket til at gjøre R.,
*rejse-før. Urolig af Forberedelser til
R., *færda-sjuk. Mk. lang-færding, m.,
o: En, som fommer langveis fra; lang
færda (= lanZ-vN^a), o: kommen lang«
Veis fra: »ejn langfær’a fant« (=’ lang
framand); *lang-farande, o: langveis rei
sende ; *lang-faren, o -. langt kommen paa
en R.; far.3Zel (H. D.), o: heldig paa R.
Gl. n. farsæll. Jfr. byrsæll.
Neise, at, fare (— for), færdast (gl. n.
ferdast), drage (— drog); rejse (-te), som
i* nu tidt brukes for fare. T. reisen.
R. afsted, læggje i vægen(e). Som
reiser ene, *ejn-før. 2. (få til at *rise,
at stå ret op), *rejse (røjse) ; "°brZette (-e) ;
(r. Vildt), jage op, gå efter (skræmme
op?) (hare, bjørn); (opr^re, ophidfe),
ægge, rejse; (bekrcefte), stad-fæste, slå
fast, godkænne (en dom, motsat fælle,
un6erkXNne); (foranledige), vække, *yppe.
R. sig, rejse seg, også ri3e(— rejs), yppe
seg (-te og ar). R. sig Paa Bagbenene,
*rise. Som kan (op)reifes, *rejsande.
Reifebitlet, far-kort. H. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:40:01 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0694.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free