Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Riddertog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666 Riddertog — Rigsdag.
Riddertog, ridder-færd (-hærfærd?).
Riddervwrdighed, riddarskap, m. (og n.).
Riddervcrsen, ridder-være (efter Landstad),
-stel. Jfr. Vcesen.
Ride, *ri(d)e (på et dyr); (holde for Nar,
flåa sig tir Ridder paa), 5e Drille, Plage;
(bruge til Ridning), ride (ejn ny hest,
r. hesten lieM); (holde sin Plads paa
Våndet mod Vinden, om Fartpi), *ri6e.
»R. f^re(^) ankar*. »R. av ejn storm«.
2obe r. (o: føre i Kl/sv), *rejde. —
Stikket til at r., *ri6.fOl. Neden (tam*
met til Ridning), *reden. — Ridende
Pers., *ridar.
Ridebane, sk(j)ej-vål’(o), ride-skjej’. Se
Kapridning og Vceddelpb.
Rideknegt, heste-gut, sa(de)l-dreng. Molb.
Riden, rejd, f. ( lidet brugt"), *riding, f.
Ridetfli, sa(de)l-rej(d)e, m.
Ridevcette ( som siges at plage Kreatu
rerne ved at fcette sig paa dem"), *re
ham (»ri6,nam«), *tusse(n).
Ridikule, latterlig.
Ridikule, latterlighet ; arbejds-pose, sy-p.
(fejl, for réticule, o : litet net).
fßtbifulerc, «ttfere, gøre nar ad, g. latter
lig, *spee, *narrast med, *gjække, *bry.
9itbtng-coat, se Redingote.
Rids (Tegning), re’t(i), n.
Ridse (©treg), rite, f., rispe, f., skjerme
(sky-), f. Jfr. Stribe.
Ridse (t. ritzen), ripe, ar (sv. repa; sv. *
ripa), streke(i), ar, riple(ar); (tegne), rete(i),
ar, ri’te (sv. rita, 0: tegne; gl. n. rita,
o: strive; eng. write), risse(ar); (strible,
saare let), li3pe(al), 3kjeMe (gl. n. skeina),
skråme, rase, o, skjønne (sky-); (kradse),
*rive (r. skinnet). Jfr. Streife.
Ridsning, reting(i), f., rissing, f., ripling,
f., riping, f.
Ridt (t. Ritt), rejd, f. ( lidet orugel.", jfr.
jole-1., azke-l.), *riding. Jfr. Riden.
Rie (naadle), tråkle? nNste(e) (ar og -e),
næle(-te), bæste(e) (-te). Av bast >?«.
Dy. næsting, f., «Leiing, f., bæst, m.,
bæsting, f. Jfr. WaabU, Trolle.
Rif (t. Riff, holl. ref), lev(i). n. (o: Vanke,
smal, ud fra Land).
Riffel (Rifle), rifle, f. J. Lic. Eng. rifle.
Rifle (indstjcere jcevnsides Roender), streke(i),
ar, ræfte(e) (—e). Jfr. ListhFvl.
9ttf(e=mett, skyttere, skarp-sk.
Rift, rift, f., rev(i), n., reve(i), f., remne(i),
levne(i), f., skråme, f. (gl. n. skråma,
«v. skråma; jfr. Revne, Skramme);
(Sprcekke), aun^e, f., BpjZerre, f., flængje,
f., tlsenF, m., 3matte(o). f. (jfr. Split),
rispe, f., språtte(o),f., stigle, f. ; (Skaar),
3ipe, f., sierre(e), f., gining, f.; (lidet
Såar), plene(i), f. ; (2labning, det Punkt,
hvorfra en Ting lettest kan splittes el.
rives op), råk,n., råv(o), n. R.iHuden«
be’n(ee), n. Gl. n. ben, f. og den^
om store el. farlige Såar. Af Rifter
fuld, revot(i). Der er megen R. om
dej rivast (dragast, takast, bændast) om.,
Rig, •rik’, *tet(ee) ; (stor. betydelig, f. E.
Gave), "rik; siormanBle3 (jfr. Herlige
Prcrgtig). (Uhyre r,), *ska’d-rik. R.,
paa, jfr. Fuld af. R. Mand, riking,
m., penge-man. R. el. mcegtige Folk,
LtormNniie,^. Gl. n. stormenni. Efter
r. Folks (gjemsel, *på stor-vi’s. R.
gjøre, rike(ar). «Rigere blive, "likne.
Rig’ (paa FartK), rig’, m. Dærtil *rigge.
Jfr. Takle.
Rigdom, rikdom, m. «Ingi naud og ingi
nøgd er rikd. nog«. R. famle, "like
seg.
Rige, rike, n. Jfr. Stat. Mk. riks-bank,
m., -grænse/f., -råd, n , -art (jfr. Mark),
-ret’, -våpn, n.
Rigelig (Adj.), likleg dugande, horveleg,
*god (»ej god "stund*, »ej god mil« ;
»ha g. råd*); *rivleg (jfr. *riv under
Hyppig): ( stor, svcrr"), klumpa («Det
egentf. Gen. af *slump; jfr. fagna, mona,
u, grepa, i«), Liumpaie^; (som falder r.
til), stor-fængd. Rig(elig) Fangst, slum
pa-kast, n., s.-fiskje, n. (Adv.) Rigeligen,
*drust, *flust, *raust, rikelege, slumpa
lege, stormanslege, *unøj(d)es, *storfæn
gjelege, fult’ op, ful’-børt (»byrgt«), ful’
(som i *ful’-mata’, o: rigel, mcettet, k.’
mMt, o: malkende r., ful’-berga’, o:
tilstrcekk. hjulpen, f.-rejd, o: r. forsynet):
mallege (mangl-»?«), manlege. — R. gi-
Vet, *u-spard. »Det skal være deg usp.«.
Det kom r., »det vart ikkje vandt om«.
Righoldig (t. reichhaltig). rik, (som malm).
Nyt og efter det Tydske". Molb.
Rigid, stiv, fast, sker (Meyer), stræng,
hård, skarp, hvas(*kvas), *stram, *stri(d),
*stin’, üb^eli^, *3tiv, Lt^ui (zw’l, gl. n.
stir<sr).
Rigiditet, hardhet o. s. v., *stinlejk. Se
Rigid.
Rigor, Rigorisme, -rpsitet, alvor, stræng
het (i tanke el. gærning), hardfang, n.,
hardlejk, m., hardhet, stivhet, stridhet,
übdjelighet (i sinnet, i talen, i kunst
værk).
Rigorist, stræng sæde-lærer, pers. av alt
for str. grunsætninger ; *har(d)ing (o :
@tt, som er streng og ustaansom").
Rigorøs, =rCttg, -rifttff, hård, hard-rådog,
*h.-lynd, -leiken, -fængen, -fisken, *hard
bar, skarp, stræng, alvorlig. Examen ri-
gorosnm stræng, svær prøve.
Rigsarkiv, jfr. Arkiv.
Rigsdag, riks-ting. Opi.sAvis. Dag, Tag,
for møte, ting, ær tysk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
