Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- R
- Rustning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
676 Rustning — Rygge.
*
Rustning (for en £«r), hær-buna’, m. (Lm.);
(for Enkeltmand), hær-klæder, våpen-k.
(Molb.); hær-buna?; (Mundering), hær
klæde(r) (Lm.); (at ruste sig), væpning.
Jfr. Übruftning.
Rnstplet, *rust-flæk’, m.
Rutine, -neret, se Routine, -neret.
CvUtfdjDaite, kælke-bakke.
9tutfd)e, ake (som på kælke).
Rutte med (holl. ruyten), ødsle, *søjre
(— te), *duble, forduble, *sumle med.
Dv. *BSMNA, Bumlin^, f. «Han hæve
te’ å sumle mæ(d)«, 2: &ar Hcenderne
fulde".
Ry (jfr. SR^igte), ry, n. (ifcer SBanr^gte),
ord, n., frægd, f., gjet-ord, n.
Ry, se Ru; Rude (ryd).
SRMtolb (Xtabhaå), tol-godtgørelse (når
lnfsrte fræmmede varer igen utføres).
Rydde (Cngen, Marken), r^e, y(— rudde)
(ryggje. rye. .T» r«". ,r. eJn plaB’.),
*rejnske, *trøsje, y (— truste), *hy(e)
utav; (renfe), *skjøre (-te); jfr. strænde
(-e), o: bortskuffe Mudder af en Vei.
Dertil rødjing, rudning, f., rødning(y),
rejnsking, trøsjing, f. R. af (afftille,
blotte), røjte av. R. Bordet, gjære rejnt
bord. R. bort i Hast, rave ut-orvægen.
R. bort for at skaffe Rum, *røme (unda).
Jfr. *omlVlne. R. op (Pynte, feie), hæme, e
(-de), hæmse, e (ar). R. op for Fode
(rive Buste og Trceer bort), stuvrødje, v
(dv. *stuv-rud’); (borttage alt, hvad der
er), snøj(d)e (av *snau’). vv. snøj(d)e,
f., snøjding.f, Bortryddelse. Jfr. Hcrrje,
Blotte. Ryddet, ru<l’ (ryd ), *rejn-gjord.
R. Jordstykke, 8e 3l^bntng§|)rab§.
Ryddig (-delig), rødig(y), rejn (»r. sjø»,
fri for Skjeer ; »r. ved», i, Troe, fri for
Kvist, Knude).
lllyddiggjpre, r^e, y (— rudde), rejnske.
Mk. utrøming, f., 2: 3t^bbiggjj2(relfe.
Rydning, se Rydde; (^Zsbegaarb), au(d)n,
f., rudning, m. (rydning, rønning), øj(de)
gard (øjgar). Mange fordums au’ner og
øjgarer ær ellers nu gårder.
Rydningsman!», rødjar, y.
Rydningsplads, ru(6), n., rudning, m.
Jfr. Rydning.
JRljbttittgéret, rødnings-ret(y), m.
Ry (Filt, gUtbæKe), jfr. *rye, f., tykt, ul
bent ©engetce^e.
Ryg (Bag, Bagside paa M.flet), ryg’, m.
»*Snu ryggen til». R—s nederste el.
fiagefte Del, vejk-ryggen. R— s øtierfte
Del, kas’, m., krug’, m. R. paa Kniv
(mods. Wg), bakke, m., knivs-b. R.
Paa et Tegltag, svi’l, m. (mk.: ikke
— svir, f., Grundstok). Ryggen bpie,
Tggje (-de). Gribe hinanden om R.,
*IV3A2St. Paa R. ligge, 1. åpen(o),
vid-åpen. Skyde op R. (i Kulde og
Uveir, om Dyr), ryggje seg. Mk. *rette
ryggen (efter lang nedbøjning). I Ryg
9Ctt fremadbpiet, *luten (lu’t), *krug’,
k.-hærda’, *kruksen, kråken(o), *kruken,
krukal, kas-vaksen. IR. tUßogeßøtet
(indbpiet), «sa’l-fat1, s.-ryggja’, o : sadel
rygget, kjejk-r., svejg-r., sejl-ryggja’.
Som ett9i. ophøxtt, *ryHd)- (£tt,fom
gaarkroget i R. el. ludende, kro’k, m.,
krug’, m. Mk. *ryg-byr(d), o : stor Byrde,
— som maa tages paa R.; r.-fjør, f., o :
Ryg-finne; *ryggje, 2: danne 3tyg(ning)
f. Ex. paa Tag ; *ryggja(d), o : fceffaffen
i R. : krok-, kvas’-, låg-r. ; *r.-laus, Uden
Rygrad (om visse Smaadyr) ; r.-se’n, f. (i),
o^ Sene langs R. (paa Dyr: også hår
våkster, o, *gu’l-hår) ; *r.-stærk, r-stød(y),
f., o: RygstMe; *r.-ta’k, 2: Stutting,
Greb omkring R.; *r.-vejk, 2: mods.
*r.-stærk.
Rygbstrfter, ug’, m. »Sætje op uggen»,
reise Haarene; jfr. reise Børster.
Ryge (fare), rjuke (— rauk) (ryke, ruke,
roke). »R. i el. uti, 2. gribe pludselig,
tåge fat paa. »R. på*, styrte IM paa,
overfalde. »R. i hop*, fare lFs paa hin
anden. Mk. og r. av (skaftet?). »Det
rauk i sunder». »Han rauk bort i væg
gen«. »R. i kol’», 2: falde Omfulb. R.
og JRøge. Disse ord ær kommen i ugreje
1 dansk-norsken. Når vi ser til lignende
ordpar, såsom ligge og lægge, falle og
fZelle, sitte og sætte, springe og sprænge,
flyte og flø(j)te, så viser det sig, at ryke
— røk, h. røkt) hører til, der ordet
står «uvirkende» (intrans.), røke — røkte,
h. røkt) derimot, der det står »invir
kende«. I første tilfelle ær bøjningen
stærk, i siste svak. At sige : »jeg ryker
(ryger, ry’er) todak» (altså med «objekt»)
ær følgelig som at sige : »jeg flyter tim
mer«, «jeg faller granen». Skal være :
j. fløjter t.. j. fæller g. Jfr. min «Haand
bog« osv., s. 270 følgg.
Rygen (gog, stormende Veir), rå’k(o), n.,
rø’k(y) ; (Drev, «Storm, som driver Vand
i Luften"), *rå’k. Mk. sjø-r., råk-flage,
f., -fos’, m., -gar(d)e =: drev(i)-garde,
m. Mk. råkot(o), råksam, o : drivende,
meget stcerk og ujcevn (om Vinden); råk
stærk, stoerk nok til at opdrive Vand
af SMI"; råk-musk(o), n., 0: smaat
©øbret)"; råk-ver, n.
Ofygfttttter paa Fisk, f|)tbfc, *hom. R.
paa store Fiste; paa Hval, bøksel, n.
Gl. n. bæxl.
Rygge (baglcrngs), ryggje (-de) (sv. rygga),
attre(ar), håpe(o), *ape ; (foranbre), brjote
(— braut), ryggje (-de) ( synes fremmedt",
i *), attre(ar). Mk. *gange at’på sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 23:40:01 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0718.html
