Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bat — savoir-vivre. 691
Sat (adstadig), *st», *stadig, *stad’, alvar
sam (å - o’).
Satan, motstander; fiende; djævel, ond
ånd (jfr. uvætte, vond vætte). Jfr. 3)CE
mon, Genius, Djcevel, Fanden.
Satanisk, djævelsk, ondskaps-ful’.
©atefltt, følge-sven; liv-vakt, hirdman,
væpner, våpen-sven (-»drager*, av tragen,
ær tysk) ; l»I^e-5tiNrne, niane. Jfr. Dra
bant.
Sathed, *st©lejk. jfr. Sat.
Satire, spot, spe, n. ; (bitter S.), *spitord,
n., *spe-0., spit, n., fant-0., snej-ord,
Bne^e, f., *3nei’inZ, *åt-finning; (f^)^genbe),
leje (leggje, I.ni.), åt-L&gje, n. (atle-gje,
asleje) ; brigsl, f., nejsing, f., ap, n.,
*kald-flir, ni., skalke-hærming (Lm.),
skalke-brod’ (Lm.). Jfr. Stikleri. (Med
Hensyn til bestemte Personer), "lilNn^e
3tZev, -vers, -vise, l. Jfr. Hentydning,
Svot, Sarkasme.
Satiriker, °kus, skæmte- el. spotte-kvæder ?
spe-kråke, f., -*fugl, narre-stikke, f., *ape
fant, ape-kat’, in., gik, m. (o : gjæk),
ærte-krok, m. Jfr. Drillemester, Efter
aber. Gjcrk.
Satirifere, spotte, stikle, *finne å’t, *spee,
*gikke (o : gjække), *snikke(ar), *snær
te(-e), kaldflire (-te), latterlig-gore, nar
rast med, bry (-dde) : mk. og brigsle(ar),
nejse (-te), *sneje, *snejse, *næksle,
nækkje (-te), *nase-kaste. Jfr. Drille,
Harcellere, Stikle.
Satirisk, at-iiNsani (-finnen, -finsleg, -fun
nig), *apen, *apesam ; nåle-stingande
(Lm.), stiklende, snærtende, spydig, *spi
tig. Jfr. ©arfaftifE. S. Digt, *snej’
vise, -vers, -Btsev(e), Bnselte-Hi^t. H. P
.
S. Jfr. Epigram.
Satisfacere, -sicere, f7Uest-3«Te, tilfreds
stille, gi oprejsning, være (el. gøre) til
lags.
Satisfaktion, fyllest, f.-gørelse, oprejsning,
bo’t(oo, bøter), f., *skade-bot. ©itJC S.
gi’ bot (bøter). Jfr. Erstatning.
Satis superpve, mere æn nok.
Sativ, såd, «plantet», sat’, mots. vilt-våk
sende. Jfr. Silvestrist.
Satrap, lands-høvding (landsherre?) ; lyd
konge, under-konge ; selv-rådig, *råd-riken
(person).
Satravi, lyd-rike, lyd-land ; landshøvding
dømme.
Sats, sæt’, *sætoing. Jfr. Forsats (Vorsatz),
forsæt. Opfats, opsæt(Molb.), Indsats,
insæt (Molb.), Tilsats, tilsætning. For
SBaafatå (f. e. på brænnevin) håves alt fra
1778påsæt. Molb. Jfr. Afsats, Toldsats.
Satslcere, sætningslære. Satsforbin
delfe, sætnings-kæde.
Sat sapienti, jfr. man forstår mig nok.
Saturnalier, jfr. jul? jule-helg.
©aturntttff, bly-»håldig«; mørk, sørgelig.
©atttrittff(e) Tid, gullalderen. S., lykke
lig, uskyldig, jævn, simpel; ældgammel.
(*Ørgamal, *utgamal ær = udlevet). Jfr.
Paradis.
Satyr, jfr. skog-vætte, s.-trol’, -nisse el.
buklcelot (H. P. S.), gast, m., *sko
ga(r)-g.
Satyrium nigmm, svart-hau (-hovud?),
*fluge-blom ; svart-ZMke, f. Gunn.
Sauce (af lat. salsa, o: Saltlage?), stin
gelse, n., dyppelse (dansk) ; duppe, f.
(doppe).
Saug, se Sav.
Saurier, firben, *fjorføsler (-fatl.), eie
(»ødle«), f. (ørle, sele, ejle).
©flurtltt(lj), stenhærdet firføsle («forstenet
firben«, sten-firf. ?).
Sauvage (l. silvaticus), *vil’, *folke-ræd,
-*styg; van-seda’(e’). Jfr. Udannet.
©autiegar&e, se Salvegarde.
Sav (Saug), sag, f. Mk. *hand-, sting-,
vas’-sag, f., sag-blad, s.-buk’, m., o :
Stillads for Haandsav; -skur, m., -stol,
m., o: ©abelab. S. med Ramme,
grind-sag, f.
Savanner, enger, enF-3ietter (i I^oi-6alne
rika) (Meyer); græs - sletter, «rlcen-31.
Molb.
Sllvbrug, sag, f., Ba^-dlulc, n. Mk. s.
bænk, m., o : Stokkeleiet foran en %øxn-’
mersav; s,-man — s.-mejster ; -fal’, -støe,
n., -timber, n., -tån’(o), 1., -vælte, f., o :
TMmerplads ved et Savbrug.
Save (fauge), sage(ar). vy. *sagar, *sa
gin^. Mk. og *sagfør om Trce tjenlig!
til at opstjcrre til Planker".
Save (Saft i Troeer), save, m., sævje, f.,
sva(d)e, m.
SoomøHe (t. ©agemii^le), se Sav.
Savn, sakna’, m. (gl. n. 8allna6l), atter
le’t(i), m.. vanting, k. Et f?lettgt S.,
ein stor sakna’. Dssdsfald, som voek
ker S. «g Sorg i en videre Kreds,
sakna’-daude, m. ttbett S., saknaMaust.
Mk. skad-daude, ni., o : Skadedjsd.
Savne, sakna, ar (gl. n. sakna; sy. sakna),
H. Id3. (P. G.); også atter-lete(i), ar;
(ikke have), *vante. Jfr. Mangle. Mk.
*sakne verdi (= masast, orminnast), o:
tabe sin Sandsning ved at falde i S^vn.
»Ba^ne» var Zennu i bruk kort før Hol
berg. (Det) 2>sagnes udi vore Trykke
rier*. (Marsløv 1678).
Savoir-faire, Bnarl26iZliet, 1263N211iet, -vis
het ("r36vi’B, o: prllktifi"), klokskap,
skønsomhet, *grejhet, *grejførhet, *grej
tøkhet (jfr. Praktifl); duelighet, «follet
nings-dygtighet». Jfr. Konduite.
B»Vttir-vivr«, Iclo^lcap, leve-vi36am ; leve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
