Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stille — Stimand.
784
ftaar el. har ftaact tættgeft., kur’sta(d)en.
©titte (sagte), Adv., *lydt: «gange l.«
Jfr. Rolig, Sagtfoerdig, Sagtmodig.
Stille (t. bie Stille), se ©ttlfyeb.
Stille, at (t. steilen, o^ftiCtc), *stæHe(e),
sætje; (et ÜBr, Fiolin, Mplle, Kanon),
*3tille (-te); (©olbater), *stælle («liser
svejnar, -mæn, -folk»)? *stælle op. »S.
seg op», f. ©r., om Soldater". (©tanbfe),
*stågge(o), *stagge, *stille; (faa til at
sagtne), lene(i’); (fceste paa et vist Punkt),
lækkje (-te), nekte(ee), ar, f. e. «1. el.
h. ned gryta» ( i Kjedelkrogen"), »1. op
kåla«(o), o: Lampen. Stilles (fagtne),
laFne(a), løgne (-de), løgnast(y) *spakne,
*stilne, stillast, smække(ar), svane(ar),
dvine, ar (jfr. Lindre; dv. dvining),
*renne ; (aftage, 0M Vind), *salle, *sal’ne,
make seg, makast. »Han stillast av»,
o: Vinden stiller ftg, stilles, «Det lig
ner av*. «Det svana’, der det sval’.
«Det ran ut-av hånom(o) sinnet», o:
6an§ Vrede stilledes. Jfr. ©agtne.
©tU=2efiett§=©tt)fle, stille-livs-st. (fræm
stilling av livløse æmner). Stilleben —
stiNe-liv.
Stillekile, stille-bløjg? Mk. stille, n., d:
Indretning at stemme el. stille med".
©tittepittb, stille-nab, m., stille, n., s.-skruv,
spjælder, n.
©titterebffafi, stille, n. Jfr. ©ttttetile.
Stillerindende Vand, stil’-vætne(e’), n. ;
(^nbfø, Üben, i Elv), stil-vætne, n., s.
vætning, f.
Stillesidden, såte, f., *siting, *sitjing. sæte,
f. (e).
Stillestrue, stille-skruv, m., stille, n.
Stillestaaen, stilling, f. (?). Jfr. ku’r, m.,
kuring, f.; ståg’(o), m., ståde(o), f., stad,
n. : »Stå i s.« Jfr. *være i stade, o:
i Ro, forblive paa samme Sted (jfr.
Stampe). Mk. *sjdarstad, n., o : Spens
Standsning ved Flod og Ebbe. Stand
ær i * ikke eg. gærningen at stande,
stå. vserfor ær stiiBtan6 vel ikke ret
efter *. Mk. dog »sætje i stand» (eg.
vel GB få til at stande?), »have alt i godt
stand», 3: h. alt så, at det stander (sig?)
godt. Mk. og omstand, n., tilstand, n.,
o: at det stander så el. så til. Jfr.
Stands, Hvile.
Stillicidium, drjupin^, k., drap(o), n.,
drape-fal’. I^lk. tak-drvp, ufse-drape^a), in.
«Stilling, sw(d)e. f., sto(d). f. (kun i *var.
Bw’ -3wde, man-, ve’r-3.; jfr. stav-3.,
nat-s.); (Situation, Standpunkt), la^, n.(?).
stad, n. (»kvar i sin stad» ; «om e^ var
i din 8.»; jfr. Forfatning, Vilkaar, Til
stand); (Forhold), nsve, n.. tilnsve, n.
(»i detta nsvet», «i ejt annat n.», »i
sit rette n.«; mk. u-n»ve, mi3-n., van-n.) ;
(af Uljr, Fiolin, Wløe, Kanon), stilling
(jfr. Stille Uhr osv.). S. for Stillads
forekommer jcrvnlig i «eldre danske Skrif
ter", Molb. I * stælling(e), f. S.,
liggende (Beliggenhed), lægd(e), f. «Kor
net lig’ i l.c, o: Kornet er nedslaaet af
Regnen. © staaende (det at staa),
ståde(o), f. »*Det var(d)t ikkje langs.»,
o: . tffe Tid til at staa lcenge. S.,
llfventende, væntande stade (Lin.); (gun
stig for Vinden), rømd, f. (»ha’ l«mdi«) ;
(heldig), *ejt godt råm; (^iere), .øver
mon(v-o),in. ; (fljceb), skakke, m. («stande,
gange pa s «). I stjlVV S. fttt, *skak’
sæt’; (Adv.), *skakt. Vant til s. ©.
(el. Gang), *skaksnud (mk. s.-kjøjrd).
S., stem (Klemme, Knibe), snærre, f.
(«stå i snærrinne», o: i Stikken); (slem,
Vanskelig, — 0M Still.), forsæt’, e (»d’er
rejnt forsæt’»). © stadig el. vedvarende
(Orden), lag, n. («kome i I.«, «stande ved
el. med 1. «, «halde ved 1.», «kome av
lage» ; «i rette lag[j]e«). S., uheldig,
n-stel’, n. ; (Vaklende), re (rid), n., re’vang
(rid-) «liggje på re», »på revan^o» ;
(vanskelig), får-hæve, f, fare, m. (fare).
I bagvendt S., åvogt(o) (avont, augot,
übugt); jfr. Avet, Bagvendt; (i en farlig
©.), jfr. som ægget pa sås-trømen, o:
på kanten av såen; (i opløftet el. Op’
hpiet S.), a loste (liggje a lofte). I usik
ker S. hvile, ride (— rqd) : «stokken
lig’ og rid», «båten rejd på ejn stejn«.
Ud llf fttt S. tomme, skjeplast (ski-).
Ikke voere lommen i rette S., inkje
være komen på rette hylla. len Vis
S., jfr. komen. «Han er ikkje så ko
men», o : er ikke forberedt. «Han er ikkje
vel komen», o: han er i en stem S.
Jfr. »han var komen i ejt harka føre»,
0: i en daarlig ©. (til hark, n., Skrab;
daarlig Tilstand"). S., hvori en Ting
er let at fe, bær’-syn, f. (e), mots. *mejn
syn. «Han kom i bærs.» «Det stod i
mejns. føre meg». S., hvori man er
ndsat for Angreb,dZer’-na3(e - o). «Kome
i bærhågget».
©itlftimb, jfr. ©tittef!aaen; (langvarig
Stands), kval-lægje, n., av kvale, a:
Dvale, Daansel. Mk. -lægje (kår
l.[o]), n., Sygeleie. S. i Krig, våpen
hvile.
Stiltiende, teiande (ess. tejande), *taFal,
*la-talande, ord-knap; tomsen
(033 a forrykt). Ikr. Taus.
Stim (Fiste-), 3ti’m; m., der^, n., 3ta’l.
m., Btrz’l, n., sZerd, f.; (StM, stim, n.
Fiskestim i Vandfladen, vade(o). k.,
va’k, n. I^lk. vad-uiund, n., „en Stund,
da Fissen holder sig oppe i Vandfl.".
Stimand, r«var, sko^e r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
