Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Uforbeholdenhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
902 Uforbeholdenhed — Ufornuftig.
*flå-kjæfta’, *gapen, *laus-munna\ Jfr.
Forbeholden; Kaadmundet, Mundkaad.
Uforbeholdenhed, like-fræmhet, 2pen-njser.
tikket, Jfr. Uforbeholden.
Uforberedt (ikke forsynet el. fcerbtg), *u-råd’ ;
u-væntande. Uforberedte (Sint»), uop
dyrkede s. G. Brandes. Jfr. Überedt.
Uforbigjoengelig, jfr. Übetinget.
Uforblommet, jfr. Uforbeholden; For
beholden.
Uforbrcrndelig, u-*brænnande.
Ufordelllgtig, *batelaus, u-*bateleg.
Ufordragelig (t. unvertraglich), *ulideleg,
*ulidande, *utålleg (-»tol«-), utålelig,
*styg, *lej, u-ut-håldelig ; uforlikelig.
u. Person, stygging, m. ; lejing, m.
u. M.fle el. Dyr, u-ting, n., styggeting,
n. Jfr. Ulidelig.
UforbragfomJjeb, skort el. brist (o: Man
gel) på overbærenhed el. -bærelse, utal
somhet.
Ufordulgt, *u-duld, u-*avduld, *u-gløjmd,
u-*avgløjmd, u-*avgjøjmd. ikkje undan
£}• (j fr- *gjøjmeav, *g. undan); u-*løjnd,
n.*i^nles? Jfr. Uforbeholden.
Ufordunklet, u-*hima\ *rejn, *skir, klår.
Jfr. Fordunkle; Dunkel.
tlf u-*skjæmmande ? u-*tynande ?
Ufordervet, *rejn, *uskad’, *u-skjæmd
(Lm.), u-*skamfera’, *u-sprængd; *u-tynt.
Uforbøteltg, jfr. u-*mæltande, u-*smæl
tande, u-smæltelig? Jfr. FordMe.
UfordgMMellg, *u-fordamelig? (mk. *for
dame og *fordøming).
Uforenlig (t. unvereinbar), u-*sæmjande,
u-^ainkOveleF, u-52inIlIinZen6e, u-^zain
kjdm, u-forlikelig.
Uforfalsket, u-*falska’ (efter Sfaizlce, o:
forfalle), *ægt (ægta, ægte). Nyere
Ord".
Uforfaren, se Uerfaren.
Uforfærbet, u-*forfærd, u-*forfælt, *u-ræd ;
*har(d), hård; *hejl-h., *fri-h., *mandom
sam; *djZerv, *ram. Jfr. Uforsagt.
Uforgzcengelig, *endelaus, *ævig, æveleg,
evindeleg, ævorsleg.
Uforglemmelig, u-gløjmande (Lm.), u-av
gløjmande (I^in.).
Uforgribelig (Mening), *ring, *uvisleg,
*uvand (o: simpel).
Uforhaabet, *u-vona? u-*vonande, *u
vZenta’; *uvon!eF, o: usandsynlig".
Uforholdsmcessig, *ov-, altfor (stor, liten,
lang osv.), kanske med tillæg av efter
måten* (o: forholdsmessig); mis-jamn
(Lm.); u-*høveleg, *u-samhøveleg, van
høveleg. Jfr. Overdrive.
Ufor^olbgmælfig^eb (uden Proportion),
uligelighed (E. Elberl.), mis-høve, n.,
u-Q^ve, n. Mk. vanneve, n., Noget,
som ikle Passer sammen".
Ufsrholdt: Det stal vare ham uforh.",
u-*forhalden, *u’-spard; u-*formejnka’,
u-*mejnka’, u-*nægta\
Uforh strt (ikke forhørt el. uden at for
hpres), u-hørt, u-*forhejrd (*forhøjre seg
ær «spørge foreløbig», men *forhøjr
brukes i * i den retlige eller juridiske
mening).
Uforkastelig, u-avviselig (jfr. * vise av, o:
afvise), n-*van6an6e? (o: u-vrakelig, av
"°vancke, o: forkaste).
Uforklarlig, undarleg. Se Ufattelig, u.
Sygdomstilfcrlde, un62(r)leLlieit, ’f.
Ufortnyt, jfr. Uforsagt.
Uforfrcenfeltg, evig, uforgængelig (i *
finnes forgangast, med nutid *forgjængst);
mk. u-*krænkjande.
Uforlrcentet, u-*krænkt, *u-mejd’ (av
*mejde, saare, stade), *u-skad’, *hejl,
*hejlag; u-*fornærma’.
Uforlabcitg, u - tilgivelig, u-*tilgivande,
usonleg.
Uforligelig (forn ikke vel forliges), ufrede
lig, som *usæmjast, *kjæklesam, *kivsam,
*trætte-kjær, -fus, -sam; (f. E. Strid),
usonleg, uløselig, u-utjævnelig (jfr. *sone,
o: neddysse, stille; *sonin^ Neddysselse).
U. i Omgang, *rang-kyndt.
Uforlignelig (t. unvergleichlich), maice-lanZ,
enestående; udødelig (tanke, syn).
Uforligt, usåttes. D. *. H. D., Nold.
Jfr. Uenig. Jfr. og Forlig og Forligt.
Uformelig, *av-skapleg (ft^g), *vanskapt,
*skap-lausf *grov, grov-slagen, *stor
resen(i). Jfr. Plump.
Uforment, til-lat, u-*formejnka’, u-*mejnka\
u-*mejna\
Uformindsset, u-minsket (H. D.), u-*av
minka’, u-*minka’, u-*smækka’. Jfr.
Formindfie.
Uformodentlig, u-^vNnta’, u-vonleg, *u
væntande, u-*vænteleg.
Uformodet, *u-væntande; jfr. Uformo
dentlig.
Uformuende, u-^rill, u-«QZev (jfr. For
muende), *van-råd’; (ikke i Stand til),
ikke *godtil(el. føre); som ikke *vin(ner)
el. *arker (at). Jfr. Velstaaende, Veder
heftig.
Nformnenhed, jfr. *van-rad, f., d: knapt
Forraad". Mk. vauze, IN., o: det at
noget er for knapt",
llformcerkt, uten at inZerkez (d: umærket),
iVjnleF, *i I«jnd, u-set, u-hørt, u-mærkelig.
Ufornuft, vet-løjse, f., galenskap, m.;
u-snille. H. D.
Ufornuftig, vetl2U3(i), *u.vi’3, *fa-vi’s,
*^alen, *u-vittiss (N. Bcn.); (urimelig,
0M Person), *ret-lauB (,rettarlau3«), u
-3killeL(i’). skr. Übillig. Tet er rent uf.,
jfr. »d’ei ut or van o^ ve’t(i)«. Tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
