Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - II. En sangfuld Sommermorgen paa Skreya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Digte.
ogDog endTaarer perle paa Bunden: o drik dem min Kummer,
segn beruset bag Hylden hist paa Graven!
Naar Nat aander, voxe de op imod Randen, som
hvide Liljer, og vidt og sødt de dufte.
Men Sol seer, jeg lyver: at Sylvius’s natlige
Fryd er Smerte, at Hjertets Blomst er Taarer.
0 Nat, søde Sommernat! kun naar du vækker en
Drossels Vemod til Sang, min Stella hvisker.
Ha, den Stella evig er min, som Violen er
Engens Blomst! I min Sjel en Stella voxer,
saa liig Dagens Stella, som bader i Rosernes
Vellugtskygge sin Barm, naar Solen brænder,
og leer stedse, stedse, som Bækken, og tænker, at
Barmen stedse bør Liljeknoppen være.
En grum Tid vil plyndre din Skjønhed, og Stemmen (ei
Droslen meer) under rustne Tænder skrige!
End da blomstrer Skjærsommernætternes Stella, saa
skjøn som Dagens er nu, i Hjertet frodig!
End da drømte Stella mit ældede Hjerte med
Sang vil fylde, mens Du bag Rokken luder.
Men Sol seer, jeg lyver, at Sylvius’s natlige
Fryd er Smerte, at Hjertets Blomst er Taarer.
Min Sjel blegner: Solen kun skinne i frydfulde
Hjerter! Maanen i fulde, krandste Bægre!
(slumrer ind.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
