Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - VII. Min lille Kanin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte160
Ormen syntes dog som Orm,
vrimled, vred sig som en Streg.
(Se et Blik jeg kasted i
Verdens Skabers Fantasie!)
Selv jeg drypped som en bleg
Taare ned i Taagehavet,
hvor, fortiden Lys og Farve,
kun i Omrids, Sol og Larve,
om hverandre, var begravet.
Ha, da blev et Syn mig givet!
Syn af Livet, Syn af Blivet!
Som et Lyn i Sky sig tænder,
gjærede en Damp ibrand.
Snart der tusind Andre brænde.
Da blev Farve, Luft og Vand,
Zoner, Baner, Maal og Pole
rundt de Millioner Sole.
Deres Luers Røg var Luft,
Farvespil dens Lys og Skin.
I de Taageomrids Duft,
Blod og Muld sig trænger ind.
Rundtom Solene de stimle:
da blev Verdner, da blev Himle.
Saa det evigen vil gaae:
tændte Sole Andre naae,
som i Taagehimle over
Melkeveien endnu sover.
Ah jeg seer, at her er Lys:
se der er jo Blaaminlil!
0 af Taagen Kraftens Gud,
ved at tænde Solen, ud
vikled mig og min Kanin:
mig som Blomst, og den som Rod
Og fra samme Sol vort Blod
runden er i os som Skin.
Dog da Pys i Taagen laae,
dybere end mig, saa varm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
