Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kari Alfstad (Idyl)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 383
— Uskyldige Rigdom! Skjønharmoni, Høipoesi
indtryller sig i
selv Solvæggens Smaagrises hjemvante Grynt;
og er deres straallige Buster ei Pynt?
I Gaardhønens Kro
maa sidde en Sanger om huuslige Ro.
Forstaaes Naturen, da klart i dens Kak
man hører de venlige Huusguders Snak.
— Uskyldige Rigdom! fra Algodhedens Bryst,
fra Naturens Hjerte du strømmer saa tyst,
at ikke de enkelte Honningdryp høres;
men Sjelen maa, af Velgjerninger from,
af Velsignelsens Flom
til Høihed, til Ro, til Tilbedelse føres.
— Uskyldige Rigdom, som voxer af Muld,
som lever af Blomster og tækkes med Uld.
— Uskyldige Rigdom! dog rigeste Skat er rentesat
paa Faarenes snygge
sølvhvide Rygge.
Thi der voxer Teppnet, som, oversaaet
med rødere Blommer end Norden har faaet,
bedækker den rige Jomfrus ensomme Nat.
Ungersvend.
Tys! Glassers Klang jeg hører fra Alfstad saa klar.
Et Brydlup, ved Helved et Brydlup!
Alfstadalfer.
Eijo! det er Klangen af alle Karis Lja’r
Gill Gaard har vor Herskerinde — se du Ungersvend!
Røst.
Til Lykke og Velsignelse, gode Høstemand!
Spar Borken! Han trækker saameget han kan.
Knap fire Skippund holde paa Karis Beiter Styr.
De vide, at de trække for sig, de kloge Dyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
