Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Over Otto G. D. Aubert (Lærer hos Kronprindsens Børn, Død i Neapel 29de Marts 1838)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte162
Øjenglands og Rosenskjær
kun en Raadenhed i Gjær;
Lærdomsskat i Kløgt bevaret
Dynge Støv til Blæsten sparet;
Folkeyndest, Kongegunst
Bjergets Vind og Sumpens Dunst;
herligt Haab og Livsenslykke
et i Luft med Mesterhaand
kjækt skizzeret Landskabsstykke,
synligt knapt for skarpsynt Aand;
Vennefryd og Frændegammen
lette Svalers Flugt tilsammen:
nok er Susen af et Blad
til at splitte Flokken ad.
0 mens Nordenvinden hvas
som om fyldte den vor Himmel
med en selvbevæget Vrimmel
skarpe Sværd af Staal og Glas
— o mens den, hvor stærk den farer
nok af gustne Slyngler sparer,
bragte mildest Sydens Hvift,
Pust af hede Roser sukket,
Duft af sprungen Knop udlukket,
stærkest Hjerte Dødens Gift!
Stoltest Søn, som Norge sendte
fremmed Land til egen Ros,
fagrest Svend, dets Møer kjendte,
slumred just, mens Dagen brændte
paa campanisk Grottes Mos,
svalte syge Pandes Tanke
under Posilippos Ranke;
Brystet nøgent, mandigt hvalt
slog mod en Apollos qvalt,
som ifra de gamle Dage
laa i Gruset knust tilbage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
