Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poesier - XIII. Den Elsktes Slummer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 201
Kun kort paa Flugt i Himlen
er Pigens Sjel, for der at opdage de Blomster,
den lyster at vise Billedet af
imorgen i de straalende Øjne.
Thi snart, som Tanken vexler,
de dunkles af Hyacinthers Bruunviolette,
og snart Cynoglossens sortnende Blaa
og snart Kjærminders Lys de gjenspeile.
Hvor tidt, liig Barnet efter
Nymfæen under Våndet, jeg speided i Øjet!
Hvor himmelskt et Foraar blommed deri!
Saa blaaligt tindred Edens Violer.
Ve mig, af Hjertets Banken
min Skulder skjælver, hvortil hun hælded sit Hoved
Hun drømmer sig vist paa grønnende Høi,
og hører Alfer hamre derinde.
Meer let end ellers svæver
henover Hendes Øienlaag, livlige Drømme!
Thi under dets fine, melkblaa Emalje
er Perler gjemte, Smykker for Engle.
I frie Fantasier,
en Aandeverdens boltrende Sommerfuglesværme,
jert fineste, herligst glimrende Støv
nedover hendes Øjenhaar ryster!
Dog vil det ikkun være
som Regn i Hav; thi under de Buer sig hvælve
to dunkelblaae Himle bugnende af
meer fagre, tankehjertede Drømme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
