Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to Elskerinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 215
de samme langtstraalende Øine, som da
du kyssed fra hende det hviskende Ja.
Fra Armene Straaler udglittre for hver
Velgjerning de signende uddelte her.
De Lysvinger bære med Tankernes Hast
din Viv ved din Side uskilleligt fast.
Gestalten er Møens ved Alterets Fod, —
den blussende Bleghed, det blegnende Blod!"
«Paradisiske Uskyld er hendes Gevandt.
Den Brudedragt færdig paa Graven hun fandt:
et Belte af Blyhed, af Rødmen et Slør.
Den Moder bli’er Jomfru i Himlen, som døer.
Igjennem den perlehalvdunkle Gestalt
fremdæmrer et Stjernelys dæmpet og qvalt:
en Glød af det evige Liv har hun faae’t
hvor Hjertet, det ædle og ømme, har slaae’t,
"og derifra Straaler som Aarer udgaa;
det pusler som forhen, arbeidende paa
med dit at forenes, som dunklere rødt,
fremgløder fra Brystet, hvis Sorg har forblødt."
Men siig" — saa jeg Daare for iilsomt brød af —
hvor ere de Børn, som Sofie mig gav?
Hvi knæle de ikke om hende, som for
Maria Madonna Smaaenglenes Chor?"
. . . Tys!" sa’e hun, for hvert i sin himmelske Krands
hun bærer en Rose af Morgenens Glands."
Og over hiin Rosenbusk, da hun forsvandt,
hun aandede let; og om Morgenen fandt
jeg alle de Roser medeet sprungne ud,
som bragt jeg idag har Sofie, min Brud.
Dem gjemme hun skal til sin Høitidskrands ; thi
i dem er Forjettelser og Poesi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
