Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Damen med Harpen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
DAMEN MED HARPEN
Hvor herligt, at bryde de jordiske Baand,
faae Straaler for Been og for Støvet kun Aand!
Men ikke fordi jeg da sejle kan paa
de deilige Skyer gjennem Himmelens Blaa
til varme Provenz og Helleniens Strand
og hiinsides Asien til Tiniansland,
til legende Vild i Uskyldigheds Dragt,
hvor rigest Naturen er, herligst dens Pragt.
Ei derfor; men da ind i Sjelene kan
jeg skue saa frit som i Blomster og Vand,
og Hjerternes Drømme jeg fanger saa let
som Drengen de brogede Fluer i Net.
Gud veed hvad det er for en Dames Portræt
fra gammeldags nederlandsk Malers Palet,
en kjærlig Veninde mig sendte igaar,
i Atlaskes Kjole, med Sæt i sit Håar.
Det Ansigt — en sørgende La Valliére?
vemodige Laura, som Graven alt seer?
For nys med en Harpe har Fingrene legt
— de fine og farvte saa sygeligblegt
End Strengene synes at zittre som flød
en Klang om det Hele tungsindigen blød.
Hvis ikke det høres vanvittigen galt,
det synes som om Melodien er malt.
Hvad hændte? Jeg pludselig vaagned inat;
thi drømmende syntes mig tydelig, at
Sofie var kommen og sagde: kun Mod!
Min Elsker, du sætte paa Bølgen din Fod!
Kom! lad os ei seile histover, ei roe!
Thi mig forekommer det somom vi To,
om trofast vi elske, kan Arm i Arm gaae
paa Bølgernes Toppe henover det Blaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
