Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hungersnøden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte230
0, jeg skulde kjende Dalen!
Ingensteds saa grøn var Birken,
ingensteds saa hvid var Kirken,
ingensteds saa Bygget groe’de . .
o, jeg skulde kjende Dalen,
hvor de gamle Dyder boe’de!
Gjæstfriheden stod i Svalen,
indenfore ved sit Fad
frydefuld Tilfredshed sad.
Ak ! nu maa jeg Skuur og Meise
raade, at de ilsomt reise;
Foraarskragen maa jeg raade,
at han ikke flyer — til Baade
for sit eget sultne Skind —
i det Dødens Lukke ind.
Ingen Vej fra Grænd til Grænd !
Alle føgne er igjen.
Amen røg dog undertiden,
men nu er det længesiden.
Mon ei Folk paa Gaarden er?
Ingen Sti til Fjøset meer!
Hvor mon Gjenterne da føite?
Høre de ei Koen hrøite?
Hvor fortvivlet og hvor hæst!
Ve, den Stakkel indelæst!
Hvorfor jog man Nissen væk?
han, som lægger Halm i Baasen,
Salt i Krybben, Hø i Hæk?
Han, han kunde sprænge Laasen.
Een — o, er der Liv endnu?
Een har hørt det, og med Gru.
Gjenfærd af en Mand, som lever
inde sig paa Lejet hæver,
hvor han Liget har ved Siden
af sin Ældste, skjøndt en Liden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
