Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svalen. Et Skjærsommermorgens-Eventyr for Mødre, som have mistet Børn - II. Rosenbusken og Svalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svalen.368
andagtsluende den il’de,
mødte den, paa Grændsen af
Skuet over Jordens Ynder
og de Frelstes Paradiser,
hvor dens Tinder,
som et omvendt Stjernehav,
en for en, som slukt, forsvinder,
mens den gyldne Linje viser
sig af Palmerne, som lukke
Edens Dale
fjernt i Øst, hvor de fremdukke,
mødte den en eensom Svale.
Ha, mon Jorden den tilhørte?
Da har den, ei jeg Fortabte,
aarlest bragt af alt det Skabte
Morgenhilsenen til Gud.
Eller mon et Vindkast førte
den fra Paradiset ud?
0 Gud er miskundelig! Han seer Afmagtens Hjerte, og han
benaadede min Sjel med et himmelskt Eventyr.
Yderst udpaa Svalens spændte
spidse Vinger
tindred med en Glands, der blændte,
tvende Draaber ætherrene,
uden dog, hvor kjækt den svinger,
ned at rinde derifra.
Regnens Dryp paa Træets Grene,
Barnets Graad, Krystallen klar
sorte Kul imod dem var,
saa jeg tænkte: har den da
i en Lysets Kilde taget
sig et Bad alt før det daged?
Eller — mumlede en Tanke,
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
