Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Langeleiken, en Krands af Digtninger i Dølemaal - VI. Ævantyr om Ringerikji
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
VI,
ÆVANTYR OM RINGERIKJI
Dæ va ei Ti daa Alt lev’de. No synes sjøl Bloc blie kaldar
i Bringa, aa Mykjy æ longu daut, som eingaang lev’de, elska
aa stridde for sit Utvalde. Hjerta brunno i Djupe, Augu gleme
or Stemo, Ænaden voro som varme Bloaari, Bækkjidn lea se
som Muskler aa Høgdidn reste se over over Daladn, taa dæ dei
syntes veent om dei. Bakkji, Dala, Juvi, — alle Laand æra som
eit Minne om dei gamle Kjærleheitshistorien; — aa hadde inkji
dei vaare, se skulde helle inkji dæ nærværande Liv ha vaare te.
Ringerikji aa Haland æra tvær Systa, gifte mæ kor sin Bror.
Ringerikji mæ den høgsindte Hallingdal, aa Haland mæ truhjertige
Valdres. Land ligg væl imyljo, men han æ ein Vén ette gamal
Skjik: ein Fostbror, som har sit Uphaldsstæ ved Randsfjorens
lange Bor, dækt mæ ein blaa, sylvfryndsa Duk, som Huusfruga
paa Hermanrud, der trakteerte Halfdan Svarte so godt, inkje
hadde Makji te. — Men om Ringerikji, den yngste aa venaste taa
Systadn, æ der ei Histori.
Baaé Brøradn høirde, mæ dæ heile Land Rygte om den
vene Møi. Valdres sende sin friske blaaskjærfade Svend Beina,
Hallingdal eit heilt Baafølje taa Elversvenner, som skulde frie
tel o; men ingjenstane kunna dei koma gjønom. Gjyrihaug, ein
gamal gjerig Kal taa Slægta, som sjøl vilde eige den Vene,
rugode med argfuul Aabrysot aavaa henna, aa stængde alle
Vægji mæ sine Fjeldkjæmpu, i so tette Rækkju, likesom han alt
hadde favne sin Slægtning mæ sine eigne Anna. —
Ko kunna ho daa anna, ell’ berje se ti Tyrifjorens blaa perl
stukne Slør? Men dæ skjalv unde henna Suk. Den skallute
Frier vart bestandig meir paatrængjande. Mæ ille Augu sogo
has breiæxla Kjæmpu paa Jomfrué, som taarde vise deire Hærre
fraa se.
Klæd i sit Slør sad o aa lytta ette Baa fraa kjærligare
Friera, — kos den hissige Beina aa Hallingdals Elversvenner
forgjævest som buldrande Fossi trætte aa stridde mæ den iver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
