Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Tredie Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.254
Pagen.
Jeg Eders Majestæt at melde har,
at Bispen som tilkaldet var
med sorgblegt Følge Par om Par
og Kjærterne, som alle bære
Jer Kummers Farve, komne ere.
Ak, Faklerne tidobble deres Lys
i Folkets Taarer. Slig en Liigfærd
Kongen
Tys!
Strax! Strax! Siig, jeg vil ene være! (Pagen gaacr)
Snart Sylvia, ak alt for snart
du og dit Scepter Hvile finder.
Hersk over Fyrsters hvide Minder!
der ligger hist i Hvælvingen, bag Slør
af Bly og kulsort Marmor, flere
smaae Kongedøttre, døde før.
Ah, naar Du, elskte Hustrue, kommer,
blier Gravens Mulm selv Morgenklart;
i Gravens Hvælving blier det Sommer
0 gid jeg blomstrede der snart!
O maatte ikke selve Døden rødme,
beruust af Livets bedste Sødme,
da Sylvia ham Purpurblodet af
sit Demantbæger, Barmen, gav
at drikke? — 0 umættelige!
Ha
Guds Under! Himmel! Sylvia .... [betragter Sylvia nærved)
Ak nei,
Jeg drømte blot. Hun rødmed ei,
desværre. Dog det kan jeg ei forstaae,
at ikke Alting standser. Hade maae
jeg hver en Blomst, som visner ei, men leer
mig midt i sorgmalt Ansigt. Ja
jeg seer og hører Verden gaae.
Der skinner Solen! o gid det var Nat!
Paa Torvet samme Støien er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
