Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11Skabelsen.
De glade Aander og Messias seer i hver
en nyeskabt Jord en Blomstknop kun, som udspringer
hvor, paa sin evige Flugt gjennem Alt, den Almægtige foer,
at dække (o Skyer dens Dug) med Rødme og Vellugt hans Spoer.
Phun-Abiriel.
Hvad Sol fremlokked’ mig, en Aand, af Støvet?
en Aand, som blomstrer, mens Evigheder visne?
Ohebiel.
Almægtig Algodhed.
Phun-Abiriel.
Hvad Strøm rev mig hen, som et Frø,
der her til en Knop, og, se, hist
til glindsende Palme henveires i legende Flugt?
O rev mig saa snart gjennem Verdner og bølgende Tid
henimod stille Uendelighed, at hver
Tilværelse syntes en Drøm?
Ohebiel.
Almægtig Alviisdom.
Phun-Abiriel.
Erindringen tog jeg med mig alene.
Ohebiel.
Erindring er al vor Kundskabs Hjerte.
Se derfor i Aanden flammer klart
(et Suk er ei tabt) det første Ord,
han gjemte, som Barn, i sin Moders Øre.
Den Tanke, i duftende Ønsker hyllet,
som, selv da den straalede gjennem Hjertet,
han ikke forstod, staaer i Aanden malt.
Phun-Abiriel.
O da, jeg lever da, som Dyr af Drøv,
af min Erindring?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
