Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Digterverker.
Thi Stjernerne Ham synes Ejendom,
som Renter, Han forlystes ved at tælle;
men faaer, i deres Sted, Forskrivning
paa Guds Udødelighed. Han seer,
at Stjernerne ei vilde vises ham,
hvis de med ham ei var forbundne.
Dog har jeg tællet, men forgjeves;
og drives stedse fremad, skjøndt jeg ønsker,
at kunne standse, slaae en Streg, og skrive
derunder: endeløse Rækker og saa videre.
Min hele Vinding er den Viden, at
mig Verden ejer, og jeg ikke den,
saa jeg min Form og Mig faaer selv tillaans.
Ak Vellyst boer i min Erindring,
som visnet Roses Duft om Qvisten svæver!
Jeg mindes, da jeg var en Støvblomst, hvor
min Nerve skjalv, som denne Rørmigikke,
der her med Vellyst kaster ud sin Sæd
i Jordens lunkne Skjød, og drømmer om,
ved lutter Balsaminesæd befrugte
den hele Dal, saa Spire ei af Græs
og fremmed Urt tør krænke dens
Personligheds Mangfoldighed.
Det er min Plage, at jeg maa erindre
min fordums Nøisomhed: da jeg var glad,
hist engang manet til et Dyr, som jeg
saa elsked, at jeg bar dets Navn (som Denne
nu bærer Navnet Menneske") og, skjøndt
en Aand tidobbelt stærkere end Adams,
dog slæbed’ syngende det om.
Jeg saae med Fryd mig dybt i Kjød begravet,
af Nerver spunden om, i Blod at druknes.
Dog saae jeg Himlen altid aaben over;
og Nerven rørte mine Følelser
som Havfruharpe, der mig lokked’ opad,
naar Blodets Hvirvelstrøm mig førte nedad
til Bundens Dyr i Skabningshavet.
Ha gik det nedad, da Erindring var
forlængst tilbage lagt: jeg Selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
