Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Digterverker.
for Menneskeslægten at igjennemleve.
Ah, frygt ei for, at du vanhelliges!
Da kan du gribe Sceptret over Jorden,
og mane Himlens Verdner ned i Tanken.
Ha vær mit Tilflugtsted, du skjønne Legem;
thi Phuniel fra Himlen er landflygtig!
0 lille Barneaand, som sover her
1 denne Liljevugge, som Cajahel
har ophængt under Morgenskyen,
jeg lægger mig hos Dig; thi Phuniel
er sorgfuld, skjøndt en Himmel er hans Leie,
Udødelighed hans Dragt.
Ah troer du, at din Uskyld bli’er besmittet,
fordi jeg engang laae hos Last i Støvet,
i Seng meer smuk end Adams Legem,
trak Selvbedrags Gardine for, at ei
den Glemselssøvn, jeg vilde nyde efter,
forstyrres skulde af den Sol, som frækt
(hvor kom den fra?) med lange Straaler efter
mit Hjerte greb. Ak, da jeg vaagned’,
jeg smittet var med Sorg. Nu reen jeg lægger
mig ned i Adams Legems Jomfruleje.
Jeg snoer mit Alvor, som en haarbruun Arm
om snehvid Barnehals, om Adams Fromhed.
Og Begge drikke vi Forening
af samme Hjerte. Du, som nu du er,
ved Stjerneskin skal herske her
i dette rosenkronte Liljerige,
og kaldes Drøm. Mod Solen jeg skal stige,
og kaldes Tanke. O, jeg høre vil,
og mores ved dit Æolsharpespil !
Med Smiil, min lille Broder, taaler
jeg, at du krydser sært med Maanestraaler
og Regnbuskjær min høje, faste Gang,
og styrrer kaad min tause Roe ved Sang,
saa underlig, at jeg ei nogen Stemme
i Choret kan gjenkjende eller glemme.
Du nynner sødt ved Suk om salig Jord;
jeg qvæder høit om Himmelen i Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
