Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 89
den Himmel, hvis Salighed blev ham for lang
synke i Blod;
Skjønhed af Stjerneskin
bytted’ for Pjalter af Aske og Muld;
sin Guddomsrang
grov Han i Ormehul.
Himmelens Stjerner han ei forstod;
men herfra i Støvet
saae han igjennem Blommen og Løvet
(Cajahels Stjerneflod)
saae han igjennem Spindelvævflor
Insectets Sjel, og under Muld
for dybt ei Roden foer,
og klart i Bjerget Han saae hvad Guld
sig under Havet snoer.
Ak, Cajahels Pragt
blinked’ og vinked’, dufted* og lufted’,
da sank han bedøvet
— ei med Foragt
for Himlen, sig Selv og Gud —
i Støvet,
og sluktes ud.
Ak, nu han kjender ei Blomsterne der
mere end vi kjende Stjernerne her.
Messias.
Med samme Uro Han vil
sig vælte paa Rosens svale Ild,
som før blandt Verdnerne . . Ha,
se mellem Krybet saa angst han sig snoer,
som før mellem Aandernes Chor!
Paa Jorden fra Jord
han higer til Himlens Riger.
OhebieL
Fryd naar han stiger
did hvor han higer:
hvor Han kom fra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
