Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91Mennesket.
og bort det veirer . . .
Saa lidet det er,
faaer Skyen og Havet sin Part enhver;
men Abiriel faaer Gud!
Ha, som den lyse, unge Seirer,
nøgen og reen fra Blod og Støv
— selv Panden fri
for Kronen, thi
hans Blik er et dugget Laurbærløv —
gaaer Han fra Kampen,
fra Phunieldampen,
fra Natteliv under Hjertelampen .
kaster Beenhvirvelstaven,
gaaer saa rank
og sejerblank
igjennem Triumphporten : Graven . .
finder sig atter i Himmelhaven,
hvor rundtom funklende Solepalmer
(hvis Fuglesang er Aandepsalmer)
staae dunkle Siriusalmer,
rosenmilde Planeter,
rankevilde Kometer
— priser! — de klynge sig op hver Een
efter Melkeveigreen . .
op, for at finde en Top, hver Een,
med Dyrblommer paa
og Aandeduft,
med Insectblade smaae
og Livsensluft.
Saa seer du igjen
i Himlen din Ven.
Som Barn Abiriel kommer igjen,
at die Himlens Bryst,
med Stjernemelkeknop,
naar først Obaddon op
har første Adams Svøbslør løst.
Men Aandebarnet i Himlen vil
voxe i Kraft og Dyd og Smiil,
som Abirielsjelene stimle frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
