Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.102
(saa dog han til Lossens Grumhed føier
den Tanke: jeg mig Selv fornøier)
om han sin laante Skjønhed smitted*
med Laster, som ei Svinet hitted’:
Han døer dog ei, men dybere ind
(saa neppe han faaer Luft til Suk)
væver han sig i sit Puppespind,
som traurig Edderkop paa sin Snor
(fra Taget spunden og ned i Grunden)
fra Dag og Straale paa Linen løber,
og nederstnede i Mulm sig svøber,
saa Ugleøje dens Been og Horn
ei ud kan pille af Mørkets Korn.
Ak foer en Aand paa Nervesnor,
paa Hjertevinge og spændte Aarer,
i Hvirvl af Taarer,
fra Verdners Skue til mulmet Jord,
fra Aande-lys til Dyre-nat,
fra Tanke-tale til Drifters Skrig,
sin Skjønhed kasted’ for dette Liig,
sin Evighed fik i et Fængsel sat
imellem Vugge og Grav,
og bøied den ind under Maalestav:
under Qvel og Morgen,
der synes ved Himlens Skjolderand
at skilles (ha, de ligge der,
som om paa de røde Skyer enhver
af dem var en Evigheds Moder!)
men begge knyttes de med en Guirland’,
(med Dagens Fryd og Sorger)
som vexlende Hjerterne slynger om
med Torn og Blom:
— Dog kun fra Algodhedens ene Bryst
og til det andet, af egen Lyst,
sig Aanden flytted’.
For Kraft og Sandhed, der flød ham til
(som Stjernemelk) i Verdners Smiil,
Han Drøm i lukket Blom sig bytted’.
Men denne Drøm — vee, hvis han mindes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
