Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.116
mig Selv at see paaeengang, mig for Udet;
for trangt mit Øre, for at fange heel
den Lydstrøm, som fra alle Sider bruste.
Jeg svimled’, da jeg hørte, men ei skilned’ ;
thi Lyden var saa ny, at jeg med Skræk
den hørte, vidste ikke hvad var Vellyd.
Mit Øje sortned’, da det Vrimlen saae,
men mægted’ ei at skilne, saa jeg vidste
ei om jeg skulde frygte eller frydes.
Jeg turde ei omfavne Palmen, skjøndt
mit Øie saae den skjøn; thi Øret frygted’
en Brusen i dens brede Blade. Alt
mig syntes da for snevert inden mig,
men Alt for vidt derudenfore . .
Eva.
Ak. !
Adam.
Dog sandsed1 jeg mit Liv; men, i den Storm
af Billeder og Lyd, kun som en Qvist,
der bølges hid og hid, saa nær den brister.
Og, skjøndt jeg saae med Frygt, og hørte
med Skjælven, følte Luften paa mit Bryst
med sitrende Latter, og omfavned’ angst
og glad mig Selv, for ei at falde, skilned’
jeg dog, at jeg skjalv imellem Sol og Jord
og Lys og Mørke, mellem Ild og Kulde:
saa Selv — der kom en Vished fra mit Indre,
der skjød sig som et Glimt ifra det Dunkle
og Varme, Store, der i Brystet bølged’,
og vilde sluge Alt igjennem Øjet
og Øret, Skyen naae med Fingerspidsen,
saa, naar Det fyldtes, ud det svulned’, saa
jeg syntes at det vilde sprænge Panden —
saa, midt i denne bølgende Forvirring,
midt i min egen Angst og Fryd og Latterskjælven
jeg sandsed’ dog mit Liv, og syntes da,
at Selv jeg maatte være Klump af Muld,
der havde drukket op en Solens Straale,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
