Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Digterverker.
som Straaler, for at favne Dig og flye
ind i din Barm, for der at smelte sammen
med Straalen, som den gode Sol Dig gav.
(vil omfavne hende, men flyer tilbage.)
Ah, hvis jeg misted’ den, var Jeg jo Muld,
og øde, mens Du fik et dobbelt Liv.
Jeg sortned’, naar dens Lys blev borte . . 0,
jeg kjæmped’ nylig med den jo, at ei
den skulde flye til Solen, der jo var
det Skjønneste, jeg saae . . ja flye den vilde
mod hver en Blomst paa Himmelen og Jorden,
mod hvert et favert Liv, saa efter Slangen,
der som en Regnbue bøjed’ sig omkring
den lille Roses Sol, jeg greb med Fryd . .
. . 0, ad saamange Veie flye den vilde,
at jeg af Angst og Fryd tvang Øjet (der
jo evigt vilde stirre) til at lukke
sig inde i sit gamle Mørke; men
da saae jeg Sol og Blomst og Slange og
det hele Liv, som nys jeg havde seet
og følt og hørt derudenfor, at bølge
som Regnbue, af Blade, Dyr og Skyer flettet,
herindenfore Øjet. Se, jeg syntes,
at Bjerget hist, som nys jeg havde seet
udaande Ild og Røg hist langt i Fjernet,
nu indenfor min Pande svulmed op
med al sin Ild: saa nær jeg saae det, at
jeg kunde gribe det; dog var det Intet.
Mit Bryst ei rummede min Angst, og Panden
nær sprængtes af den Hvirvl af Syner, saa
at Vand kom i mit Øje. Ei jeg voved’
at aabne Øjet, at ei flere Syner
indstrømme skulde; dog jeg maatte høre,
at vildt de brused udenfore. O,
jeg nær var brusten; thi jeg troede, at
den hele Bladerasl og Sang og Bjerget,
der svulmed’ Alt herindenfore Øjet
(hvor Straalen tvang mig til at see) var Skrig
fra Jorden, der mig vred forfulgte, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
