Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119Mennesket.
gjenfordrede, fordi det Lys og Liv,
jeg fik fra Solen, hæved’ mig fra Mulden,
og gjorde mig mere Solen liig end Jorden.
Jeg troede, at jeg kjæmpede med Jorden,
og fandt et Forsvar i mit Øjelaag,
saa den ei overvælded’ mig med Syner,
hvis Farver syntes mig var Jordens Vrede.
Da Alt fra-uden vilde knuse mig,
og Alt, jeg saae, ved Straalens Lys, bag Øjet,
mig vilde sprænge her fra-inden: da
af Livsensstraalen, skjøndt den qvaltes nær
(saa Brystet banked’ dobbelt af dens Slag)
af Synerne, som trængte ind for hvergang
jeg maatte aabne Øjet for en Taare,
jeg fik min Frelse. Thi den trængte sig
igjennem al min Angest, op mod Læben
og toned — ha, det Under! — Ud i Luften
lidt efter lidt fra Tungen, og om Alt
jeg talte da; og — o et større Under! —
(som om kun Livsenslysets Overflod
gik bort, men selv det fløi ei bort i Talen)
Alt hvad jeg nævned’ kom i Orden flux,
som om af Talen Alting blev belyst,
som om de Syner, der nys trængte mig,
for Tungens Klang flux fløi til deres Sted,
som om jeg ved min Tunge Alt behersked1 .
Thi samme Øjeblik, jeg sagde:
Lys! Luft! Jord! Mørke! Ild! Lys! Ild!"
da standsed’ Ild og Lys og Luft heroven,
og Jord og Mørke sank herneden og
krøb ind i Skoven: og jeg, da jeg saae
mig Selv imidten rolig, raabte høit,
som forat undertvinge alt det Mindre:
„Jeg seer. Jeg er" !
Hør, da jeg dette sagde,
og hørte Selv, jeg sagde det: saa vidste
jeg, at jeg var, saa vist som Solen var,
thi Begge saae jeg; og jeg vidste da,
at Livsensstraalen, som jeg fik fra Solen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
