Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Digterverker.
og som bctvang nu Alt, var den, som kaldte
sig Selv nu: Jeg.
Eva.
O, ligt mit Liv!
Adam.
Da Alt jeg havde mønstret med mit Øje,
og ordnet Alting med min Tale — ha,
mit Bud! thi Alting lystred hvad jeg talte .
— Thi Alting vidste jeg, var saa isandhed,
som jeg det saae og nævnte, saa jeg turde
om Dalen sige, at den knæled, og
om Bjerget, at det stod, at Sletten laae,
at Træet taug, saa ikke denne Solsort
(saa hedde den til Spot paa Solen!) var
dets Tunge, som jeg nylig maatte troe —
. . Da Alt jeg mønstred nu og ordned’ — Ha
da syntes mig, at noget Andet end
min Tunge i mig talte høit, saa høit,
at Tys" jeg raabte Tys! jeg hører . . ha"!
Og dog jeg hørte ei med Øret Noget,
hvis, som mig syntes, Øret ikke var
vendt indad; thi jeg hørte Noget der . .
— ak uforklarligt : hørte uden Lyd!
Som Tale lød det ei; dog var der Ord,
men uden Lyd, som om jeg kunde blæse
en Række Ord i Sandet, saa jeg saae dem.
Dog vidste jeg forvist, at vel jeg kunde
med Læben nævne nogle af de Ord,
som tåltes i mit Indre. Ah, jeg mindes
end nogle, som blandt mange dunkle lød:
som, da jeg saae en Løve med Løvinden,
og Skoven fuld af Palmer, mens jeg stod
paa Sletten ene: nævntes hos mig Selv
Selskab" Ensomhed" og Skabning" "Væsen’
Og denne Tale i mig Selv jeg kaldte
ei Ord" men Tanke" og Begreb" fordi
jeg vidste mere da end, at jeg saae,
thi ogsaa Hvad jeg saae. Og det, som lærte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
