Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 121
mig ved en saadan taus og indre Tale
jeg kaldte: Aand".
Eva.
Saa klart hos mig har Aanden
ei talt, men Hvad den talte Følelser"
jeg kalder. 0 de ligned’ Kilderisl.
Adam.
Men Aandens Tanketale — skjøndt det fryded
mig høit, herinden i mig at besidde
en Stemme, som jeg kunde tale med
om Alt Besynderligt derudenfor —
forskrækked’ mig, da ei jeg mægted høre
og svare paa dens Strøm af Spørgsmaal, der
sig heftede til hvert et Blad, som for
at suge ud den Kraft, der skjød sig ud
i slige Fryndser og Farver. O de føg,
blot paa en liden Blomst jeg saae i Græsset,
i vilde Rigdom, som hist Fjeldets Funker,
som op af Blomstens lille Bæger, mens
jeg stirred’ deri. Dog de svømmed kun
som tom Røg ovenover, saa den Bund,
jeg søgte, ei jeg fandt; ja, selv et Sandkorn,
som glimred’ da jeg tog det op i Haanden,
blev, mens jeg stirred paa det (skjøndt saa lidet)
dog dunkelt og uhyre som en Sky,
hvori mit Øje sank som enkelt Regndraabe.
Jeg syntes, at den vilde Aandetale,
at Tankerne, som mylred’ over Alt,
og vilde krybe selv i Stenen ind,
og see dens Aarer klart som Træets Qviste,
i Jordens Dybder rode, Himlen kløve,
tilsammenknyttede sig i mit Hoved
(som var det mørkeste Dyb at kige i)
og brast da som en stor, uhyre Taare,
der atter delte sig i tvende mindre,
foruden at jeg vidste, hvi jeg græd.
Da alle Tanker, Alt hvad før jeg vidste,
mit hele Liv, mig syntes flyde hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
