Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.122
Ud i et skygraat, übegrændset Hav,
som — skjøndt det burde være navnløst — Aanden
mig lærte kalde: Sorg". 0 Sorg,
du graa og farveløse Flaggermuus,
der flyver søvnig mellem Liv og Død,
selv hverken Liv eller Død! Intet elskende
selv hadende den Graad, som nærer dig,
og Følelsen af Liv, som fødte dig,
du fik et Navn — jeg veed du er paa Jorden!
Og denne Vished, at du er mig nær,
ja maaskee svulmer under mine Smiil,
har gjort mig angest for min egen Fryd,
saa Suk jeg lytter efter i min Latter,
og søger Taarer mellem mine Smiil
, . o blegnet selv mit Øje, saa jeg synes,
at Liv og Himmel straaler ei som før,
at Fuglens Sang ei lyder høit som før,
at Rosens Morgen sank, og Hyacinthen
blev bruun istedetfor — saa synes mig —
den før var hvid . . o, Sorg, din første Aande
forgiftet har min Fryd, saa ei den er
saa gjennemsigtig, lys og let som før,
da Palmens Glands den bar, naar jeg saae Palmen
Tulipens Ild, naar jeg Tulipen saae,
Violens Blaa, naar jeg Violen saae,
med Lattergysen og en dunkel Sødhed
den mørke Skovhals Raslen efterligned’,
men skiftede til Solens Lys og Varme
naar jeg paa Solen saae, min Fryd dens Liv
og Straaler efterlignede med Jubel.
0, se, mit Øje syntes mig da være
en hulet Regnbue, hvorigjennem jeg
paa Alting saae — saa skjønt, at Skyen syntes
at være Blomsterengen nedadvendt.
Men Alt, som om det sørged1, visned’ nu,
da Aanden talte saa forvirret, og
til Sorg omsmelted’ sine Tanker, som
om de i Fødslen vare altfor bløde
og maatte flyde sammen. Snart den talte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
