Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Digterverker.
til Dynd er knust, da mod hinanden Himmel
og Dyb sig knuged. Kun een Mand og Qvinde
paa deres Brødres Pander stege op
til højste Tinde, hvor de leve.
En Mand.
Ja disses Hjerter svulmed saa af Synd
som Caucasus. Nu er da Ganges’s Børn
de Jordens Første og de Sidste.
En fremmed Mand.
Mæt af den halve Jord har Dybet lukt sig.
Det joges af det røde Blus paa Himlen
fra Vesten ind, og har nu efterladt
om Caucasus en Ring af sorte Have,
et Gab i Jordens Midte fuldt af Øer
(som Noahs Japhet tog til Arvedeel)
der ligge, lige Levnings-been, igjen,
som Gravhøje over sjunkne Folk.
En anden Fremmed.
Se Phrat
og Pischon fandt igjen ei deres Baner,
og Nil, de sorte Menneskers dybe Skille,
alt kjæmper sig et nyskabt Land igjennem,
et Land af Dynd, hvor før imellem Bjergene
sig Havet skar.
En Mand.
Men Hindostan blev urørt,
da Jorden skabtes om. Det er det Ældste.
En anden Mand.
Paa Elephanter — se hvor Mandens Skræk
sin Qvindes og sin Afkoms Taarer stivner! —
hidkomme Sydens mørke Folk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
