Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.178
Messias.
Mennesket troer,
at Himlen, Guds Barm, kan fyldes saa fuld
af Synd og Suk, der ryge fra Muld,
at ud den maa briste, og knuse hans Jord,
og knuge og splitte det Alt,
Cajahel som Liv har malt,
til Intet tilbage, til Rummets drivende Damp,
der, først ved Cajahels og Obaddons Kamp,
opdyngedes, som Livets Sejersbytte, til
en Jord, tilhyllet med første Morgens Smiil.
Han troer, at Jorden, det Døde,
for ham, for Aanden, skal bøde,
som, dengang det Evige Liv ham gav,
fik Løn i sig Selv og Straf.
Øiner han Spoer
til Kræfternes Kamp i hans Jord,
fræse Vulkaner, æse Oceaner,
Sig ene Aarsag og Offer og Maal
for Striden han ahner.
Seer han et Dyb, hvor Obaddon foer,
han skjælver, og troer:
mig Jorden vil ei bære, min Synd er for stor."
Aander Cajahels Seirsaande ud
et Foraar af Liv, en Høst af Frugter,
han smiler, og troer:
min Fromhed seer Gud, min Dyd er stor,
mit Offer han lugter."
En saadan Kamp, med Jubel og Gys,
(som den, der rased’ paa Jorden nys,
da en Verden i flammede Livsensgjær
den brused’ nær,
og Dybet svulmende denne imøde;
men Jorden sin Ligevægt fik ved sit Øde)
i Menneskehedens Indre vil reise sig, naar,
som Blus, Himlens Sandhed over Hjerterne staaer
og Samvittighederne svulmende imøde den slaae:
da vil den see, at dens Dyd og Last
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
