Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.252
i sin graagamle, hjælpeløse Fader
med kjærlig Haand at made): at ei, i
sin Seng, det kronede Uhyre skulde
den spæde Skjønhed æde, og fordærve
det unge Hjerte (som opvoxed fromt
i disse Lokkers Ly, ligt Rosen bag
en moset Væg) naar ned han stødte hende
misbrugt iblandt Slavinderne.
Kongen.
Din Vrede
er brændende — ja, som min Brynde til
dit Noer! Se den har antændt nu min Harme.
Du har kun Ordblus, Jeg har Beeg og Fakler,
Gaa! Du skal brændes. Kongens Harm fortærer.
Gaa, Bøddel, smør din Faders Håar med Beeg!
(Bødlen gaacr med Oldingen)
En Adelsmand.
Du døer fortjent. Er Brugt af Kongen Misbrugt!
Hvad? kan en Konge vel besudles af
et mis" og van" og u" og disse andre
Opkastelser af Tanken og af Sproget?
En anden Adelsmand.
Forskjønnes end ei Pigens Skjønhed, hædres
den dog ved Kongens . . ja, jeg vilde gjerne
dens Levning arve. Thi en Konge har
saameget Adel i sit Blod, at, om
jeg fandt en Plet paa hende levnet, var
den som et Adelsbrev.
(En tredie Adelsmand knæler for Kongen)
Kongen.
Hvad vil du?
(peger paa den knælende unge Mand)
Bi! Her ligger end en Mand,
en Træl, hvis Trods og Miner ere
som Torne hvasse efter Kongens Fod.
Her, Bødler! luger denne Snerle op!
(Manden omfavner grædende hans Fod.
Kongen sparker ham bort)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
