Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. 347
Jesus.
(løfter ham op)
Johannes, reis dig! Du est kaaret
(se, din Alvorshu Guds Valg!)
en Støtte i det nye Tempel:
Du Portalet; her har Gud
alt Hjørnestenen, salvet til en
Verdens store Soning, lagt.
Johannes.
Mig nægted Gud sit Lys. Ei redde,
kun advare mægter Jeg.
Kun til den sjunkne Olds Profeters
Skygge kan jeg hæve mig.
Saa gaaer jeg om som Tidens Gjenfærd
fulgt kun af nysgjerrigt Gys.
Sig alle Hjerter bange vende
fra den levende Urne — mig.
O, godt maaskee; thi fulgte Alle,
Jordens Liv da stivned til
en Kirkegaard med sorte Kors paa,
uden Blomster, død og taus.
— Ak, ak! min Sjel og ei mit Legem
sukker ved min egen Bod.
Vee, vee! mit eget Hjerte stille
sørger ved sin stolte Dyd.
Jesus.
Se, Hjertets Fordringer er’ milde
. . 0 du kjendte da ei dem.
Ei muldne Viisdoms-ruller er det
nye Tempels Pillerad.
I Menneskehjertet en uvisnelig
Frelsens Sæd jeg saae lagt ned.
Men Blod den gjøded, Suk den kjøled,
saa den spired end ei frem.
Men nu min Læres milde Aande
lokker frem den af dens Muld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
