Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.348
Af Livsens-mulden: varme Hjerter,
glimter frem dens Straaleax
som Englehoveder — o Høst af
Jorden, for en Himmel riig nok! —
Og disse lyse Ax sig bue
til et evigt Tempelhvælv,
hvor Gud i Aand og Sandhed dyrkes:
til en Himmel alt paa Jord.
Af Livets Kræfter Viisdom lærte
jeg, men Sandhed af mig Selv;
thi der jeg fandt: i Menneskets Hjerte
Himlens, Helveds Grændseskjel.
Johannes.
0, jeg mit Hjerte vilde skabe
til en Himmel; men det blev
en sorgfuld Jord kun, thi jeg føler,
at min kolde Bod-dyd ei
i Himmelen kan øves — Vee, den
selv mod Jorden vel er Synd?
Jesus.
Nei, nei, Johannes! Sorgens Billed,
mørkn vor Alders drukne Blik!
Da Gud i Os forjetted Frelsen,
(da i Os dens Tanke vaagned)
for Himlens Fordringer at glemme
Jordens, er for Os en Dyd.
En Odeljord er os for liden;
Qvindens Favnetag for trangt;
for vissen er os Jordens Fryd: i
Døden Vi tør smile kun.
Johannes.
0 Jesus, du din Ven har trøstet.
Jeg din Guddom saae, Messias,
jo alt fra Barnets Læber straale
over Templets gamle Mestre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
