Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. 349
Hvor glemte jeg? Jeg saae jo Disses
dumme Graablik sig udvide,
da Viisdomsdybet dæmred under
Barnets muntre Flagger-smiil.
Jeg saae som brudne Tempelkar dem
gabe, da du spurgte: siig,
er Jovah ikke den, som lille
Theophilos kalder Zeus?
Er Sandhed end ei funden, siden
Folkets Vise trætte end?"
Det Spørgsmaal (ligt en voxen Helt i
Blomsterblades Pantser) ei
paa Barnesmiil sig gynged frem blandt
vise Gamle, hvis det var
ei Gnisten af den Kraft, du følte
til at finde Sandhed selv.
Jesus.
Ja engang, naar min Manddom mægted
hale op den af dens Dyb,
Johannes.
1 Og jeg? jeg glemte, at mit Haab i
dig fremspirede og voxte,
fordi du, efter Jordens Jammers
Mønstring, treen ei mod mig med
Johannes’s syge Øje eller
Judas Hevners Pandeskye;
men, se, Triumfens Faner dine
Kinder, Frydens Speil dit Blik!
Jesus.
Ja se dit Haab i Blomster! Ja, mon
Jeg, Marias, Qvindens Søn,
ei knuser Slangens Hoved, som sit
Æg i Adams Hjerte grov,
sin Tand ståk ud i Cains Blodhaand,
spruded over Jorden Blod
1 Joh. 1, 31,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
