Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. 351
\
ombølged Een alene, medens
Alle hungred’ udenfor.
Opfindsomheden blev da Kjødets
Træl, og Mennesket nedsteg
mod Dyret, da dets Kjød behersked
(o Fordærvelse !) dets Aand,
og tvang den til, med sine Himmel-
Kræfter ene kjæmpe for,
at Kjødet kunde tilfredsstille
sin umættelige Lyst:
i Ro at nyde ene alle
Jordens, alle Dyrets Goder;
ja tvang dens Skarpsind til at see ei
andet Maal for Mennesket.
Da Aanden nu som Træl forente
sig med Kjødet, Sandseligheden
udrusted sig til Herskesyge,
Egennytte og Bedrag.
Som Konger og som Præster delte
disse Vaaben De iblandt sig:
Vor Jords Velsignelse ei længer
Nok for Alle blev, thi disse
alene slugte den ; og Ære
Navnet blev paa Graadighed.
At Een med Alt sig kunde mætte,
nogle Faa sig sole i
hans Purpur-lys, sig Millioner
paa den Jord, hvor Alle skulde
i frydfuld Flid (som tog Hvad Jorden
af sin Rigdom gav, som Gave
fra Himlen) og i Kjærlighed
ved hverandres Side leve,
omslæbte nu (dog længer ei end
Stavnets Lænke rak) i Ring
om Hines kronte Vellystdynger,
fattige, med lystent Blik.
Og Armods Hytter, farvde sorte af
Trældoms Suk (liig helved-mørke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
