Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. 353
Men Kongen mægtede at lade
Aandens Storhed selv og Kraft
sin Udaad gjennemglimre saa at
Skammen for dens smuds- og blod-
besprængte Kaabe Jordens blev,
som ei bedre Pantser gav
den, da den nedlod sig at kjæmpe
Aandens Seir alene: ja,
saa Valens Ribbeen syntes Straaler
i en Glorie: ja, saa
hans Vellyst syntes kun hans Hvile,
kun en naadig Leeg med Jorden:
ja, saa at Folket kaldte sine
Lænker Kongens Høihed; ja
kun vejed denne efter hines
Vægt. Men Folkets Udaad blev
foragtet Skygge kun af Kongens;
Træl, Forbryder samme Navn;
den Majestæt, som Folket, ved sin
Drot at ligne, vandt, blev Skjændsel;
den purpurhængte Throne, Slaven
vandt ved samme Daad som Drottens,
blev blodigt Rettersted — Ja, Kongen
ogsaa vilde ene Lov
at synde eje. Saa afsindig
Menneskheden var, at Hvad
Naturen selv forbød blev Pligt; og
sig paa grummere Skafotter
end Kongens hævnede Naturen:
paa de gustne Sygeleier.
Og disse Dvergeskygger ville
prale end med Menneske-navn !
Selv Kjødet i sin egen Sejer
over Aanden mat nedsank.
Vel vaaged Aanden end hos Nogle
Nattelampers Hviften liig.
Guder lige synes disse
Urolds vise Mænd, fordi
Digterverker 11. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
