Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Digterverker.
Carrara.
Søn af min gamle Ven, hvi gik du ikke
den aabne Vei til mig, din Faders Ven?
Og nu, da du er hjemkaldt — fy, Signor!
Du vilde liste med dig for Rialto,
det Rygtets Torv, den Verdens Sladderbørs,
min Datters Ære.
Giulio.
Ved min Faders Minde,
et Haandtryk kun, Lewel for Evigheden.
Dame Carrara.
Og saadan Ømhed blive upaaskjønnet!
Da burde Solens Lys ei kunne trænge
igjennem Skyen, tusindaarigt Dryp
igjennem Sandsteen ei.
Carlo.
Venetianer!
Din Ven er dødsens for dit Ord.
Cornelia
(griber Carlo » Haand).
Ret, Broder!
Da vil jeg ikke blues længer. Kun
hans Blod kan toe mit Kys af dennes Læber.
Mig gav han til sin Ven som en Slavinde;
men knapt han skjænkte ham til mig igjen.
Dame Carrara.
Familiens Ære fordrer det; og Padua
har tyve Ynglinge af Navn Carrara,
i Raadet fem.
Carrara.
Og Jeg, jeg har jo Magten?
Dog gjør mig Tingen ondt for Navnets Skyld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
